Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Er Burhan G blandt Danmarks mest undervurderede popstjerner?

Når man nævner de danske popkonger, er det tit Helmig, Nik & Jay og Seebach, der fremhæves, men måske man også skulle til at begynde at nævne den 39-årige smørtenor fra Brøndby strand?

Fredag eftermiddag indtog han sammen med sit kvindeband (Mon det er efter forbilledet Prince, der selv omgav sig med kvinder?) Tinderbox festivalens 'Blå scene' i så overlegen stil, at det halve kunne være nok.

Guitarist Cecilie Dyrberg (Tidligere medlem af nu opløste Dúné, red.) slog tonen an ved dejligt storladent at sparke koncerten sjovt i gang med anslaget til 'Der er et yndigt land'.

Burhan G spiller på Tinderbox Odense, fredag den 24. juni 2022.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Burhan G spiller på Tinderbox Odense, fredag den 24. juni 2022.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak
Vis mere

Herefter stod den på flammeshow, konfetti-kanoner og Burhan G i en fjollet, men også helt perfekt Burhan G-agtig fremtoning iført bøllehat og alt for upraktiske sort læder-smækbukser.

Burhan G har overraskende mange hits i baghånden, og jeg tænker, han i dag slog Thomas Helmigs torsdagsshow i inderlig fællessang.

Da Burhan G sendte 'Tættere på himlen' ud over rampen virkede publikum decideret i ekstase, og man manglede bare lige et par gæsteoptrædener og et spilletidspunkt efter mørkets frembrud, for at koncerten rigtig kom op i højeste gear.

Burhan G og hans band virkede glade og overskudsfyldte på scenen.

Burhan G spiller på Tinderbox Odense, fredag den 24. juni 2022.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix)
Burhan G spiller på Tinderbox Odense, fredag den 24. juni 2022.. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) Foto: Helle Arensbak
Vis mere

De tog sig tid til at interagere med publikum, flere af sangene blev spillet helt ud, og det var lækkert at høre, at der musikalsk også blev mixet lidt Dr. Dre og L.O.C. ind i velkendte numre - det var tilmed blæret lige at køre et par hurtige overskuds-hits a cappella med publikum, uden at det tog tempoet ud af resten.

Det var lidt ærgerligt, at han valgte at afbryde Tobias Rahim og Kidds 2021-version af 'Burhan G' inden første omkvæd, og til tider var der også lidt for meget stress på musikken, men generelt set var det en hyggelig eftermiddag i solen.

Det var ikke nogen historisk stor koncert og et par nyere sange trak gennemsnittet ned men Burhan G fortjener stadig en plads blandt de største.

Længe leve Burhan!

B.T. dækker Tinderbox de næste par dage. Følg vores liveblog HER.

Andre læser også