Sløjt felt, forglemmelig popmusik. B.T. fælder dom over sangene i 'Dansk Melodi Grand Prix 2023'.
Kan du huske, hvem der vandt det danske melodi grand prix sidste år? Formentlig ikke.
Nu skal vi til det igen, og som altid håber jeg, at DR har fundet en ny 'In a Moment Like This', 'Only Teardrops' eller 'Øve os på hinanden' bare for at nævne et par af de få numre fra nyere tids grandprix-historie, som man stadig husker.
Umiddelbart er det ikke tilfældet.
Årets otte nye bud har et fint bundniveau og skal nok sikre en fin fest i Arena Næstved 11. februar, men det er svært at udpege et par oplagte evergreens.
Vi starter fra bunden:
Reiley: 'Breaking My Heart'
Årets umiddelbart 'sløjeste' indslag kommer fra en ung færøsk TikTok-stjerne, der har fået hjælp af en svensker og to nordmænd til sit grandprix-bidrag, der vil alt for meget på én gang og derfor glemmer den gode melodi.
Den får fuld gas med effekter og moderne 80er-synth, og selvom den måske kan afføde en viral TikTok-dans, er den også hurtig glemt igen.
Nicklas Sonne: 'Freedom'
Point for selv at have skrevet sin sang, og det er sjovt med et oldschool retro-rock-indslag i grandprixet, men det lyder også lidt som en parodi på genren og vækker minder om Niarn og Jonny Heftys gamle børneradio-hit 'Når jeg bliver rockstar'.
Det lyder egentlig fedt nok, og jeg håber, de tør skrue helt op for hans lyd, men jeg er i tvivl, om han falder ned mellem to stole. Hans målgruppe gider ikke melodi grand prix, og grandprix-fans gider ikke rock. Hvem skal så stemme på ham?
Frederik Leopold: 'Stuck On You'
Funky frisk-fyr-pop a la Christopher. Det lyder fint og kunne sagtens blive spillet uden for landets grænser, men 'Stuck On You' virker også lidt for 'lige ud ad landevejen' og er ikke nogen super fængende sang.
Hurtig glemt igen.
Eyjaa: 'I Was Gonna Marry Him'
Her er vi ovre i en stemningsfuld nordic noir-western, hvor det er nemt at forestille sig de to dansk-islandske søstre komme ridende ud over et storslået vulkanlandskab.
Det er godt produceret, og man bruger effektivt det klassiske grandprix-trick med at løfte det hele en tone til sidst, men derudover mangler det pondus og et stærkt omkvæd for at kunne blande sig i topstriden.
Mariyah LeBerg: 'Human'
Vi nærmer os toppen af feltet, og Mariyah LeBerg kan sagtens nå langt med sit glade lidt hippie-agtige indslag.
Der sker meget i nummeret, og hun har en vild stemme, som sikkert kan blive for meget for en del af grandprix-seerne, men det er catchy, og med Chief 1 som bagmand går det aldrig helt galt.
I grandprix-sammenhæng ser jeg lidt sangen som værende i familie med Soluna Samays 'Should've Known Better' fra 2012, og den gik jo hen og vandt.
Micky Skeel: 'Glansbillede'
Tag klaverstykket fra Robbie Williams-hittet 'Feel' og bland det med sød dansksproget hverdagspop a la Rasmus Nøhr og Sys Bjerre, så får du Micky Skeels bud på et grandprix-hit.
Det er dejligt naivt og oldschool i sit udtryk, og selvom Eurovision-fans vil rynke på næsen og sige, at det aldrig vil fungere ude i Europa, så nærmer vi os et bidrag, der fortjener en finaleplads – også selvom ordet 'glansbillede' lyder lidt klodset.
Søren Torpegaard Lund: 'Lige her'
'Lige her' lyder som det nummer, pladeselskabet tvang Gustav Winckler til at udsende i efteråret 1957 for at malke videre på succesen fra 'Skibet skal sejle i nat'.
Det er langt fra det, man forbinder med et Eurovision-nummer. Det er hyggeligt, det har en spændende underspillet klang, og selvom det mangler det geniale omkvæd, fortjener det ligeledes en topplacering.
Maia Maia: 'Beautiful Bullshit'
Der er noget forkert over at stille op med en sang skrevet af svenskere i et dansk melodi grand prix.
Når det så er sagt, er 'Beautiful Bullshit' med sit storladne disco-pop-omkvæd det mest catchy nummer i årets felt, og selvom det aldrig hæver sig over stadiet 'solidt svensk pophåndværk', så skal meget gå galt, hvis ikke det ender i minimum top-2.
Alle numre kan høres på Spotify.
