The Killers’ for 10 år siden så potente og energifyldte stadionrock var gumpetungt og skabelonagtigt i Royal Arena.
Der er alt for langt fra Las Vegas til Amager. I hvert fald hvis man er The Killers og har været væk fra rampelyset med nye sange i 5 år.
For til trods for albummet ’Wonderful Wonderful’, der landede sidste efterår, var Royal Arena kun en sølle tredjedelt fyldt, med øverste tribune lukket hermetisk af og fire sektioner gemt bag en heftigt fremrykket scene. Noget tyder på, at Brandon Flowers og co. desværre har mistet grebet om den danske lytter anno 2018.
Det skal selvfølgelig ikke gå ud over det fremmødte publikum, og energiske Flowers gjorde da også sit for at holde kadencen med udenadslært dansk og et vandtårn på scenen med ordet ’COPENHAGEN’.
Gumpetungt stadionrock
Men når man er nødt til at pryde sit keyboard med et struttende mandetegn i kitschede glødepærer for at understrege sin potens, ligner man én, der ikke helt tror på sin egen power længere.
Og poweren manglede. Farvestrålende giganthits som ’Somebody Told Me’, ’Read My Mind’ og ’All These Things That I’ve Done’ blev leveret gumpetungt af Ronnie Vannuci, der kun lige med nød og næppe hang i med trommerne. Og spritnye sange som den følsomme ’Rut’ (dedikeret til Flowers’ kone, der lider af PTSD) og disko-singlen ’The Man’ fremstod flade og skabelonagtige.
Flowers ligner en fastelavnsudklædt popstjerne, når han i sin kropsnære jakke synger ”Who’s the man?” i en regn af pink konfetti.
Forældet og forglemmelig
Måske overvægten af The Killers’ sange virker så kuldsejlede i dag skyldes, at Flowers slet og ret ikke besidder samme uforfalskede inderlighed, personlighed og historiefortællegaver som hans forbillede Bruce Springsteen. Også selvom han forsøger sig med sange som ’Born to Run’-lydende ’Runaways’.
Han besidder heller ikke samme flamboyante karisma som Depeche Modes Dave Gahan, selvom han forsøgte sig med æggende hoftevrid og en gakket gulddragt under ekstranumrene.
Bevares. Man kan ikke røre ved træfsikkerheden bag The Killers’ største hits, der stadig kan få et publikum op af sæderne. 10 år (!) gamle ’Human’, leveret med Kraftwerk’sk robotstemme og ditto rubinrøde visuals, gik rent ind. Det samme gjaldt ’Mr. Brightside’ og ungdomshymnen ’When You Were Young’, som dog blev fremført lettere forpustet.
Men årene, der er gået, har ikke været søde ved The Killers’ polerede stadionpoprock. Spillet i 2018 virker den mindre eksplosiv og meget mere forglemmelig.
The Killers, Royal Arena, søndag aften
