Hej Matematiks andet album, der udkommer i dag, er som en rutsjebanetur fra det sublime til det direkte pinlige.
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Men som en mere eller mindre bevidst lytterservice til de mange, der med garanti vil investere i cd'en, har Onkel Søren og nevøen Nicolaj Rasted arrangeret sangene efter kvalitet.Godt og skidt
Således begynder albummet med en håndfuld fremragende kompositioner, der ville være en midtfirser-version af Steffen Brandt værdig. Og pladen slutter med noget, der mest af alt lyder som På Slaget 12 - på en rigtig skidt og tømmermænds-hærget intercity-tur hjem til Århus.
Bedst er det endeløst underholdende titelnummer, der med garanti vil blive det ultimative syng-med hit til diverse sommerfestivaler.
Alene titlen er guld værd. Og når herligheden så bliver forsynet med en forførende popmelodi og et omkvæd med ordene »Man har regnet på det meste. Matematik er så kompleks. Men hemmeligheden er, at alt går op i 6«, så er det lige før, man vil lade Søren og Nicolaj slippe med en håndfuld lunkne kvajebajere for pinligheder som »Ud i det fri«, »Lukketid« og »Så ta'r vi toget« - alle sange så ringe, at selv ikke pladens hyperprofessionelle produktion kan redde tæerne fra en række skånselsløse krampeanfald.
Men titelsangen står gudskelov ikke alene. Således er singlen »Party i provinsen« klassisk Hej Matematik - på én gang sjov, smart og uafrysteligt iørefaldende. »Weekend, weekend« er bare en god og ligepå popsang. Og selv »Maskinerne«, der med teksten »Ding dong, det ku? være fjong« stikker hånden rigeligt dybt i Larsens lune lomme, er til at holde ud.
Næste gang bør Hej Matematik måske vente, til de har sange nok - eller blot i stedet udgive et minialbum.
