Danske HIGHBOYs debutalbum 'Like the Day' har været undervejs i 25 år.

Men nu er det her.

Og den eftertænksomme titelsang handler såmænd om døden – intet emne er for tungt for HIGHBOY.

»Det er noget uafvendeligt, noget skræmmende og uforståeligt men også en del af livet, en udfrielse, en ny start og noget, alle mennesker deler. Sangen er udtryk for en form for overgivelse til det, man ikke kan gøre noget ved,« siger gruppens sanger, Pernille Loumann.

Jacob Falck og Pernille Loumann - tilsammen HIGHBOY
Jacob Falck og Pernille Loumann - tilsammen HIGHBOY
Vis mere

»For mig handler det om, at numrene skal ramme et eller andet, der intuitivt påvirker lytteren. Teksten skal vække en genklang i én,« fortæller Pernille Loumann, der har været venner med gruppens anden halvdel, Jacob Falck i 25 år.

Stilmæssigt ligger HIGHBOYs musik et sted imellem folk, indie og pop,

Både Pernille Loumann og Jacob Falk har sideløbende været aktive i en række andre bands. Og sammen udgav de i april sidste år ep'en 'HIGHBOY'.

Nu er de klar med deres første album. Og gruppen fortæller:

Omslaget til HIGHBOY's første ep
Omslaget til HIGHBOY's første ep Foto: PR
Vis mere

»Vi har virkelig taget os god tid til at skrive og indspille de nye numre. For nogle af sangenes vedkommende har vi indspillet dem ad flere omgange og ladet dem ligge i årevis for at vende tilbage til dem.«