Sangerinden Agnes Obel gjorde rent bord ved årets Danish Music Awards, hvor hun hentede ikke mindre end fem statuetter.

- Jeg er meget taknemmelig. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har vundet så meget, sagde en glad og meget rørt Agnes Obel efter prisfesten.

Allerede da årets nominerede blev afsløret stod det klart, at kampen om titlen, som aftenens helt store vinder, skulle stå mellem to kvindelige sangerinder: Agnes Obel og Fallulah. Og det blev til en suveræn sejr til sangfuglen Agnes Obel, der kunne tage fra Forum med fem statuetter i favnen.

På trods af den stærke anerkendelse var det en ydmyg og overrasket Agnes Obel, der gang på gang måtte tage vejen op på podiet for at takke de glade givere.

Medinas nøgne dansere22222

Både Fallulah og Agnes Obel har været på alles læber det forgangne musikår. Ved P3-uddelingen i januar fik Fallulah da også den ypperste pris, nemlig , mens Agnes Obel løb med P3 Talentet.

Begge kvinder var i aftes i spil til seks priser hver, og de måtte derfor kæmpe mod hinanden i kategorierne, ’Årets Nye Danske Navn’. ’Årets Danske Album’, ’Årets Kvindelige Kunstner’ og Årets Danske Popudgivelse’.

En kamp, som Agnes Obel altså vandt med debutalbummet Philharmonics, som også indbragte hende prisen for ’Årets Danske Sangskriver’ foran ordsmedene Simon Kvamm og Peter Sommer aka De Eneste To.

Fallulah gik dog ikke helt tomhændet derfra. Hun vandt to statuetter.

Én i kategorien ’Årets Danske Hit’ med sangen ’Out of it’, og én mere til hende og medproduceren Fridolin, som blev belønnet for at produce albummet af samme navn.

DMA rød løber forside

Generelt var DMA-showet også i år domineret af kvindelige kunstnere. Sidste år var det Medina, som stak af med seks priser.

Alberte Winding gik med prisen for ’Årets Danske Voxpopudgivelse’, mens de internationale priser blev snuppet af Rihanna, der vandt prise for ’Årets Internationale Hit’ og Adele, der vandt prisen for ’Årets Internationale Album’.

Ballademagerne Nik og Jay fik fortjent æresprisen for deres mangeårige kamp mod janteloven, og deres evne til at blive på toppen. De to drenge leverede også gedigen underholding med én af aftenens live-forestillinger i Forum.

Også grupperne The William Blakes og Turboweekend blev belønnet, mens Peter Sommer og Simon Kvamm trods flere nomineringer ikke fik en eneste pris.