Pizza, pasta og focaccia. L

Den slags retter bliver der rig mulighed for at spise for de deltagere, der skal medvirke til det internationale melodigrandprix Eurovision næste år.

For sangkonkurrencen skal jo som bekendt afholdes i Italien, da det blev italienske Måneskin, der vandt sidste gang i Rotterdam.

Nu er der dog også nyt om værtsbyen.

I en pressemeddelelse afsløres det nemlig nu, at det bliver byen Torino, der skal afholde konkurrencen, som vil være den 66. af slagsen.

Torino vandt over 16 andre byer, som også ønskede at blive næste års afholder af Eurovision.

Semifinalerne vil blive afholdt 10. og 12 maj, mens finalen vil løbe over stablen lørdan 14. maj i arenaen PalaOlimpico, hvor der i 2006 blev afholdt vinter-OL.

Torino bliver den tredje italienske by nogensinde til at være værtsby for Eurovision. Napoli og Rom har tidligere lagt rammer til konkurrencen i henholdsvis 1965 og 1991.

»Eurovision vil for første gang i 30 år blive afholdt i Italien, og vi er fastbesluttede på at gøre det til noget helt specielt,« siger Eurovision-chef Martin Österdahl.

Det er European Broadcasting Union (EBU) og den italienske broadcaster Rai, som skal sende Eurovision, der har valgt Torino som værtsby.