Nogle gange er han underfundig. Andre gange er han lidt for afslappet. Men Thomas Lennert er aldrig kedelig.

- Jeg er ikke begyndt at dyrke sport endnu .. men det kommer nok
- Selvom lægen har sagt, at han syns jeg sku.. det kommer nok

Dén fornemmelse er der nok ikke ret mange danske mænd i 40'erne, der ikke kender

Og det netop her - midt i den danske midaldrende befolkning, at debutant Thomas Lennert rammer plet.

Som en afslappet blanding af Steffen Brandt og Niels Hausgaard skuer Thomas udover det danske land uden at løfte hovedet alt for højt op af hængekøjens oppustelige hovedpude.

Musikken er ærkedansk popfunk - fra dengang Tøsedrengene og Dodo herskede. Og tonen er gennemført hyggelig og helt igennem sympatisk.

Bedst er Thomas på den følte titelsang og den charmerende "Det kommer nok". Sød er han ligefrem på de overlagt simple "Ta' Min hånd" og "Nuet".

Titlerne i sig selv fortæller det hele. Her er ingen snørklede fortolkningsspørgsmål. Tingene er som de er. Og det kun på sange som den lidt for formulariske "Sport", at det hele bliver så almindeligt, at de næsten også bliver ligegyldigt.

Men "Prølihørher" .. som en anden Thomas Lennert sang hedder .. vi har allesammen brug for lidt hverdagspop. Og Thomas og hans hyggelige (næsten) én mands band  gør det rigtig godt.