Når kalenderen skriver den 13. november, skulle sangeren have optrådt Vershuset i Næstved.

Men hans optræden er altså nu blevet aflyst. 

Det skriver TV 2 Øst

Årsagen til aflysningen er et utilstrækkeligt billetsalg, lyder det fra formand i Vershuset Steen Agerlin. 

»Billetsalget var gået helt i stå. Så vi har besluttet i bestyrelsen, at vi ikke vil gennemføre koncerten. Vi tror ganske enkelt ikke på, at der vil blive solgt nok billetter,« siger Steen Agerlin til mediet. 

Det er ikke første gang, at Isam Bs optræden bliver aflyst. 

I august aflyste Kulturcafé Ludvig i Sorø en planlagt optræden med Isam B, der skulle have optrådt i marts 2027.

'Isam B. har i den senere tid vist sig at være optaget af at fremme synspunkter, vi ikke ønsker at blive identificeret med,' skrev Kulturcafé Ludwig dengang på facebook. 

Aflysningen dengang kom i kølvandet på Isam Bs deltagelse i en podcast, der medførte stor debat.

I podcasten udtalte han blandt andet ifølge DR, at »noget af det mest feministiske« man kan gøre er at tage tørklæde eller niqab på. 

Steen Agerlin afviser dog, at der skulle være en sammenhæng mellem Isam Bs ytringer og aflysningen på Vershuset.