De svenske ABBA-ikoner Björn Ulvaeus og Benny Andersson er tilbage med ny musik. 

For ABBA-duoen har netop komponeret ny musik til en ny musical. En musical, der også er skrevet af Björn Ulvaeus.

Det skriver VG

Den nye musical kombinerer gamle folkemelodier med nye sange fra de erfarne musikere. Den musikalske teaterforestilling hedder 'Pippi i Cirkus' – og det er der én helt særlig årsag til. 

»Jeg voksede op med Pippi. Vi er lige gamle, hun og jeg. Det er vi stadig,« lyder det fra ABBA-Bjørn til mediet. 

For i en lejlighed i Stockholm udkom Astrid Lindgren med den første bog om den sprælske pige Pippi – og netop samme år blev Björn Ulvaeus født i den svenske by Göteborg. 

Han flyttede dog som barn med sin familie til Västervik i Småland, der ligger knap otte kilometer fra Astrid Lindgrens fødehjem.

Og det var i byen Västervik til en fest i midten af 1960erne, at han mødte Benny Andersson og skabte nordens ikoniske popgruppe ABBA.

Björn Ulvaeus blev i 2024 gift med danske Christina Sas, der også ses her på billedet. De blev gift i København. Parret mødte hinanden tilbage i 2021. Her ses de til premieren på musicallen tilbage i Sverige, da den havde premiere. 
Björn Ulvaeus blev i 2024 gift med danske Christina Sas, der også ses her på billedet. De blev gift i København. Parret mødte hinanden tilbage i 2021. Her ses de til premieren på musicallen tilbage i Sverige, da den havde premiere.  Foto: Fredrik Persson/AFP/Ritzau Scanpix

Musicalen har premiere i Norge til foråret. Dog var det ikke uden problemer at rykke et svensk fænomen til nabolandet. 

For ifølge Björn Ulvaeus udtales 'langstrømpe' på svensk med to stavelser, men udtales anderledes i Norge med tre stavelser. 

Derfor var der en del ord og stavelser, der ikke længere hang sammen, da det blev oversat til norsk. 

Musicalen havde premiere tilbage i Sverige i 2022, Hvorvidt den en dag kommer til Danmark – vides ikke. 

Sammen med kvinderne Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad dannede Björn og Benny ABBA-kvartetten og strøg ind på hitlisterne efter deres sejr ved Eurovision i 1974 med storhittet 'Waterloo'.