Steffen Brandt og Sven Gaul tager BTs læsere med om bag de duggede ruder. TV-2 har være i studiet for at remastere alle 19 studiealbum.

Det er historien om blindgyder, et fordrukkent indremissionsk gospelkor og en sortsynet sanger, der næsten blev fyret. Steffen Brandt og Sven Gaul tager BTs læsere med ind bag de duggede ruder og mere end 30 år sammen med ’Danmarks kedeligste orkester’, TV-2

I dag afslører TV-2, at de netop har færdiggjort karrierens største og mest ambitiøse projekt, en remastered cd-boks med samtlige 19 studiealbum, to remiks-plader stopfyldt med ikke-før-udgivet materiale og en spritny jubilæumskoncert-dvd fra London.

Og BT har været tidligt ude. Vi har lyttet til hele boksen, der kommer i butikkerne 26. oktober – glæd dig! Og ikke mindst har vi fået forsanger Steffen Brandt og trommeslager Sven Gaul til at tage os med på guided tur i historien om bagkataloget.

Fra hippie til hip

Historien begynder med hippie-orkestret Taurus (samme fire medlemmer), der kun nåede at indspillet et album, der stillede det retoriske spørgsmål ’What Ever Happened to the Sixties’.
I 1980 skifter de navn til det mere moderigtige TV-2. Og så kørte ekspressen.

Her er hele det essay, som Sven Gaul og Steffen Brandt har skrevet specielt til BTs læsere:


Bag duggede ruder.


30 år med Danmarks Lykkeligste Orkester. 
Et kig bag kulissen.
 
Efter i en del år at have turneret under navnet Taurus rammer 80-erne det ihærdige orkester fra Aarhus. 
Navne som Depeche Mode, Kraftwerk og danske Kliche baner vejen for en helt ny lyd og en helt anderledes 
approach til det at spille musik. Vi bliver stærkt betagede og går for egne sparsomme midler i Ram studiet  
i Jylland og indspiller ”Fantastiske Toyota” efteråret 1980.
 
Det gik stærkt og enkelte kritikere syns det gik lige lovligt stærkt: 
Hvorfor skiftede vi navn og TV-2 var det ikke bare en gimmick ?
Vi valgte herefter, lidt barnligt måske, at indspille et album på en uge og udgive det under navnet ”The Beautifuls” .   
Så blev der ikke snakket mere om det!!!
 
På Verden er Vidunderlig fra 1982 ville vi prøve at arbejde i et rigtigt professionelt studie i København. 
Der var højt til loftet, marmor på gulvet og masser af plads til vores store armbevægelser. 
En gang imellem kom CBS' daværende regnskabschef forbi studiet med sin hund. I et ubemærket øjeblik åd den sig ind 
på flere nyindspillede 2" bånd. lngen ved om det lige netop var dén hund i dét spil kegler, 
eller dét provins-orkester i dén storby, der gjorde udslaget. 
Men der er dem, der mener begge dele kan høres på Verden er Vidunderlig.
 
På vores 3. album “Beat” fra 1983 syns vi selv at det lykkedes  at slippe ud af forbilledernes skygge 
og finde noget der kunne minde om et mere personligt udtryk. Sangeren slappede lidt mere af 
i sin noget manierede måde at fortolke på og orkestret droppede indtil videre alle intentioner om 
at skifte ham ud med én der kunne synge…sådan rigtigt !!
 
Med “ Nutidens unge “ fra 1984 rykkede vi for første gang ind i de legendariske Puk – studier. 
Vi havde Michael Bruun med som producer og sammen med Jesper Ranum fandt vi frem til en lyd, 
som mange år fremover skulle definere os som band.
Ude i køkkenet smurte Birthe spegepølsemadder, mens Puk fortalte historier fra de varme lande.
 
I 1985 havde vi fået overtalt den engelske producer Greg Walsh til at komme over og producere det album,
der skulle blive til “ Rigtige Mænd”.  Han kom ikke alene, udover et imponerende CV medbragte han osse 
en stab af teknikere og en lang liste over grej og gear, som var et absolut must, hvis vi da ellers var interesserede i 
at nå udover landets grænser…  
Med andre ord, en vittig hund og, viste det sig, en særdeles kompetent og dejlig syg karakter med hang til det dramatiske.
 
Vi var sneet inde. I mere end én forstand. Vi var fanget mellem en helt uhørt succes som Rigtige Mænd albummet var blevet, 
og så nogle forventninger til det næste album som vi følte vi aldrig ville kunne indfri. 
Det var vinteren 86-87. Vi var tilbage i Puk studiet. Vi var godt i gang med grundbåndene, da sneen kom - væltende ned. 
Vi anede hvor det bar hen og tog til Randers for at købe ski og i to dage og to nætter kørte vi rundt 
på landevejene mellem Randers og Hadsund og lod os undsætte af traktorer, lastbiler, bæltekøretøjer og sneplove. 
Da pladen endelig kom på gaden hen på foråret, hvor alle længtes efter sol og varme, stod vi der på coveret  i sne til halsen. 
Der lærte vi noget om de tre T´er: Timing, timing, timing.
 
I 1988 er vi taget til Feedback I Aarhus for at indspille “Nærmest Lykkelig”. 
Mange har siden spurgt: Hvorfor kun “nærmest” ?  Det er ikke kun udtryk for falsk, men klædelig beskedenhed. 
Osse en lille smule solid urealistisk sans spiller med:
Det kunne jo gå hen og blive endnu vildere og så havde man ligesom fyret det hele
af, hvis man f.eks. havde kaldt albummet: Ovenud Lykkelig !
 
Måske var vi endelig ved at blive voksne, siden vi havde så travlt med at dementere det på vores næste udspil fra 1990:
 “Vi blir alligevel aldrig voksne.” På nummeret “Jeg Vil Ha Dig” skulle vi bruge noget kor, og det lykkedes os
at lokke et meget norsk og meget Indre Missionsk gospelkor til at kigge forbi studiet. 
For at vise vores gode vilje ryddede vi alt, hvad der kunne minde om rockmusikeres udskejelser af vejen. 
Efter et par timer med gode miner til slet spil fulgte vi høfligt de unge mennesker til deres ventende bus. 
Bagagerummet blev åbnet og ud væltede det med tomme øldåser. Her lærte vi hvad vi havde på fornemmelse måtte være det 11. bud: 
Hvis man ved hvad man gør, behøver man ikke retfærdiggøre sig.
 
Nogle gange må en mand gøre, hvad en mand må gøre. Og så i øvrigt ta' balladen bagefter. 
Vi skulle begynde indspilningerne af “Slaraffenland” i 1991 og var stærkt inspirerede af nogle nye 
psykedeliske strømninger fra England. Kombineret med en noget sortsynet periode i sangskriverens liv 
begyndte alle alarmklokker at ringe. De eneste der ikke kunne høre det var orkestret selv. 
Vi kørte et mobil studie til Toscana og sad der på bjergskråningerne og syrede ud i nogle vilde blindgyder.
Publikum stod af, anmelderne syns vi var modige og vi lod os frivilligt afbilde på coveret iført mærkelige hatte og fuglebure. 
Et råb om hjælp, tror jeg !!
 
Om det råb blev hørt ved jeg ikke, men ihverfald kom “Verdens lykkeligste mand” på gaden i 94. 
Et album som blandt andet rummer denne hensigts erklæring:
"Man får hvad man fortjener alle gør alt hvad de kan  
Chancerne er få, der findes ingen opskrift på hvordan
Jeg tænkte, hvis ingen andre gider, så lad da mig bliver verdens lykkeligste mand"
En approach som kun kan anbefales, altså, det koster jo ikke noget.
 
Kys Bruden fra 1995 blev ligesom det foregående album indspillet i bandets eget baggårsstudie i Aarhus,
      med gode producere som  Greg Walsh og Halfdan E. 
Samtidig var det en tid hvor vi frivilligt trådte ind i den generation, som tog deres ansvar som forældre  alvorligt. 
Eller rettere forsøgte. I de år kunne man for første gang høre den sidenhen så legendariske replik: 
Jeg er nødt til at gå kl. 16,  jeg skal hente unger !!
 
Det er blevet 1998 og “Yndlingsbabe” er i spil. PRODUCERET AF BL.A. PETER BIKER OG NICOLAI STEEN
På albummet er en sang om en klasselærers ulykkelige forelskelse. 
Ingen tror rigtig at den kan gøre arbejdet, som man siger, den er oppe imod de sidste albums hits, Samfundets skyld, Kom la os brokke os. 
Vi spiller den første gang for en gymnasieklasse direkte i tv-avisen.
Og den har stort set ikke været af sætlisten siden. Kombinationen af en tilsyneladende let tone
og så et dybt eksistentielt grundvilkår er ikke sådan at slå af pinden.
Man kan ikke altid få den man elsker. Nogle gange får man ikke engang valget !!
 
Vi havde i bandet længe en plan om at indspille et album som hed “Velkommen til Seychellerne” 
alene udfra den noget pragmatiske betragtning at det ville give os en tur til paradiset for at indspille en video… 
Det blev i 2001 til albummet, Amerika, og en vild tur til New York for at skyde coverbilleder og video. 
Vi sidder således fuldstændig stadset op til foto i en subway meget mere sub end godt er, dybt under Bronx 
omgivet af typer direkte trådt ud af en gangsta rap. Så er det den amerikanske stylist læner sig frem  mod os 
og siger de berømte ord: Excuse me guys, are you wearing make-up ?
 
Albummet “På kanten af småt brændbart” fra 2002 indeholder  bl.a. en hyldest sang 
til min barndoms uopnåelige heltinde, skuespilleren Yvonne Ingdal.
“Jeg skrev et brev, Yvonne Ingdal, skulle vi mødes eller hva ?
Jeg er sikker på, hvis Gud han findes, så når mit brev frem en dag”
Og så pludselig rigtig mange år senere midt på Kronprinsessegade i Kbh. møder jeg hende.
Hun er nu blevet nærmest 70 år, men stadig stærk og levende  i blikket.
Og hvad kan man lære af det ? Man skal aldrig tøve med at skrive et brev - eller en sang, hvis man vil have drømme til at gå i opfyldelse .
 
Vi er backstage til P3 guld engang i 2005, da vi blir interviewet sammen med en ung type fra Skive egnen.
Han spiller i et band der hedder Superheroes. Han påstår at han syns det kunne være fedt 
at producere noget med os engang. Thomas Troelsen hedder han og han mener hvad han siger. Altid. 
Det blir til “De første kærester på månen” og et venskab på toppen.
 
"For dig kunne jeg gøre alting". Det er lidt af en melding at komme med i 2007, 
men vi er klar til at gå all in.
Vi er rykket ind i Thomas Troelsens nye futuriske studie i nordvest  og har efterhånden vænnet os til at tage imod udfordringer 
fra en knægt i begyndelsen af tyverne. Der blir diskuteret vildt og heftigt og engang i mellem må
vi trække det kort, der sender ham tilbage til efterskolen i Jylland. Man han læser spillet og formår at få sangene fokuseret. 
Pigen fra “Randers Station” var aldrig kommet med det tog, hvis ikke han havde sendt hende godt afsted.
 
Det er 2011 og vi er færdige med at indspille albummet “Showtime”. Vi kan mærke at det er et album med sange, 
som vi kommer til at spille i rigtig mange år fremover. Der er meget på spil og flere opgør undervejs. 
F.eks. når  kærligheden  blir reduceret til en slags forretningsanliggende:
Jeg kender dig som hende der tror
at det man gir, er det man får
det er business, det er ikke kærlighed
 
Forude ligger fremtiden. Vi har et samarbejde kørende med Rosalux som har remixet Natradio 
og vi har inviteret os selv med i Turboweekends spritnye udgave af Bebabalula.
Og så har vi påtaget os den vilde opgave at spille alt hvad vi kan overkomme af sange fra ALLE albums 
i løbet af det næste halve år. 
Live. 6 koncerter. Startende d. 26. oktober med en stor udendørs free concert på Bispetorv i Aarhus.
Yeah !