Indledningen på Monacos Grand Prix bød på en særlig hyldest.

Formel-1 legenden, Niki Lauda, har været på alles læber i Monaco, efter at han gik bort i tirsdags efter længere tidssygdom.

Niki Lauda vandt verdensmesterskabet for Ferrari i 1975 og 1977 og for McLaren i 1984, og han regnes af mange som en af de bedste racerkørere gennem tiden.

Og til dagens Grandprix på den legendariske bane i Monaco startede løbet med et minuts stilhed til ære for Niki Lauda (se video øverst i artiklen)

Kørerne var iført røde kasketter, hvor at der med hvid skrift stod 'Niki'. Laudas familie var også til stede ved den smukke start.

Også i lørdagens kvalifikation var flere af mandskaberne ude med fine hilsner til den afdøde verdensmester.

Ferrari havde blandt andet skrevet ' Niki we miss you' foran på deres røde biler.

Og Mercedes-teamet havde fået deres W10-racer specialt designet til ære for Lauda. Den har nemlig fået en enkelt rød stjerne på lakeringen.