To motorcykelkørere har mistet livet i en voldsom ulykke, hvor 11 kørere var faldet af deres motorcykler.

21-årige Owen Jenner fra Storbritannien mistede livet i ulykken og det samme gjorde 29-årige Shane Richardson fra New Zealand.

Den tragiske hændelse fandt sted på banen Oulton Park i Cheshire, England ved The British Supersport Championship.

Arrangøren af racet, Motor Sport Vision Racing, har udsendt et statement efter den fatale ulykke, som blev sendt live på tv.

Her fremgår det, at ulykken fandt sted allerede på den første omgang af løbet, som øjeblikkeligt blev stoppet og lægebiler hastede ind på banen.

»Owen Jenner blev først behandlet på banen og derefter bragt til banens medicinske center, hvor han trods yderligere genoplivningsbehandling døde af en fatal hovedskade.«

»Shane Richardson blev først behandlet på banen og derefter bragt til banens medicinske center, før han blev overført til Royal Stoke University Hospital med alvorlige brystskader. Han døde inden ankomsten,« skriver Motor Sport Vision Racing i det udsendte statement.

Efter den tragiske ulykker er alle begiveheder på Oulton Park aflyst.

Politiet i Chesire er gået ind i sagen og er i gang med at efterforske ulykken.

Fem andre motorcykelkørere blev tilset for mindre skader.