Manx Grand Prix er igen ramt af en tragedie.
For et voldsomt motorcykelstyrt har sendt Louis O'Regan i døden. Han blev kun 43 år.
Det skriver en lang række internationale medier, herunder The Guardian.
Uheldet skete ved det årlige løb på den britiske ø Isle of Man under kvalifikationen.
'Det er med stor sorg, at arrangørerne bag Manx Grand Prix kan bekræfte, at Louis O'Regan, 43, døde efter de skader, han pådrog sig under en ulykke ved Kate's Cottage under kvalifikationen til 2024-udgaven,' skriver arrangørerne i en udtalelse.
'Vi sender vores dybfølte kondolencer til Louis' partner Sarah, hans familie, kære og venner.'
Louis O'Regan var irer, men bosat i England og gjorde debut i løbet i 2013 ved Newcomers A Race.
Han skriver sig ind på en frygtelig liste af udøvere, der har mistet livet til løbet.
I fjor døde to andre kørere – Gary Vines og Ian Bainbridge – ved selvsamme løb.

