Det engelske motorsportstalent Billy Monger bliver ved med at stjæle hjerter fra sin racer.

Den 19-årige racerkører var i weekenden til løb i Belgien, hvor det benamputerede talent tog en tredjeplads i et af weekendens i alt tre løb i den britiske Formel 3-klasse, hvor danske Nicolai Kjærgaard, der er holdkammerat til Monger, ligger godt til.

Hvordan fejrer man så en tur på podiet? Det gør man selvfølgelig ved at drikke champagne fra sin benprotese.

Som Billy Monger skriver, er jubelscenen inspireret af den australske Formel 1-kører Daniel Ricciardo, og de øvrige på podiet fik også tilbudt en tår fra protesen.

Australieren er kendt for at smide skoene på podiet, hvis han har vundet et løb, og så lade champagne flyde ned i halsen, når den først har været en tur i skoen. En såkaldt 'shoey', som han blandt andet har budt skuespillerne Patrick Stewart og Gerard Butler på.

Gerard Butler tager sig en tår fra Ricciardos sko. Vis mere

Også Patrick Stewart må smage på champagnen fra en - formentligt - ret svedig racersko. Vis mere

Billy Monger mistede begge sine underben efter en voldsom ulykke på Donnington-banen i april sidste år, hvor han også blev lagt i kunstig koma. Der er siden hen blevet indsamlet flere millioner kroner ind til Mongers genoptræning og drøm om at fortsætte motorsportskarrieren.