Nascar-legenden Kyle Busch er pludseligt død i en alder af blot 41 år. 

Det er Buschs racerhold, Richard Childress Racing, der sammen med Nascar annoncerede den chokerende nyhed torsdag.

Det skriver TMZ

»Hele vores NASCAR-familie er knust over tabet af Kyle Busch. Kyle, en fremtidig Hall of Famer, var et sjældent talent, et talent der kun opstår én gang i generationer. Han var hård, han var passioneret, han var utrolig dygtig, og han bekymrede sig dybt om sporten og fansene,« lyder det.

»I denne utroligt vanskelige tid beder vi alle om at respektere familiens privatliv og fortsat have dem i jeres tanker og bønner. Yderligere opdateringer vil blive delt efter behov.«

Tidligere torsdag blev det oplyst, at Kyle Busch var blevet indlagt på hospitalet med en alvorlig sygdom. 

Han mistede onsdag bevidstheden under en simulatortest i North Carolina og blev kørt på hospitalet, hvor hans liv ikke stod til at redde, skriver Reuters.

Men dødsårsagen er endnu ikke oplyst. 

Kyle Thomas Busch var en amerikansk professionel stockcar-kører og ejer af et racerhold. 

Han var i sin 22. sæson i Nascars øverste division og vandt 263 løb i Nascars tre nationale serier.