Mick Schumacher har fremtiden på plads.

I hvert fald lidt af den.

For den tyske motorsportskører skal nemlig tørne ud for det franske bilmærke Alpine i VM-serien for sportsvogne i 2024-sæsonen, skriver BBC.

Den 24-årige verdensstjerne mistede i 2022 sin plads i Formel 1 hos Haas-teamet, hvor Kevin Magnussen kører.

Mick Schumacher er kæreste med den danske model og influencer Laila Hasanovic.
Mick Schumacher er kæreste med den danske model og influencer Laila Hasanovic. Foto: Franck Robichon/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Siden da har Mick Schumacher, der er søn af legenden Michael Schumacher, været reservekører for Formel 1-teamet Mercedes.

Noget, han dog fortsætter med at være, selv om han nu også skal køre VM-serie for sportsvogne, lyder det videre.

Den tyske racerkører var for nylig i Danmark, hvor han blev spottet i Tivoli sammen med sin danske kæreste, Laila Hasanovic, der er model og influencer.

Her viste hun sin kæreste rundt i forlystelsesparken en aften i oktober, ligesom parret også brugte et par dage i København sammen.

Det kan du læse mere om LIGE HER.