Høje Taastrup er for de fleste måske ikke lig med at køre rasende hurtigt i en gokart. Men det bliver der nu lavet om på.

Byrådet i kommunen har nemlig givet grønt lys til at bygge verdens største indendørs gokartbane, der skal udmøntes i en hal på 13.000 kvadratmeter.

Inde i hallen vil der være en bane på 10.050 kvadratmeter. Banen bliver dermed en 'tredjedel større end Racehall-banen i Aarhus', der nu er Nordeuropas største.

Det skriver TV2 LORRY.

Michael Ziegler (K), der er byens borgmester, er da også ovenud begejstret for planerne.

»Det her får os på oplevelses-landkortet for folk på hele Sjælland,« siger han til TV-kanalen.

Der er også taget højde for miljøet, når bygningen skal opføres.

Der kommer blandt solceller på taget, ligesom opvarminngen skulle være klimavenlig, fortæller Thomas Lauritsen, projektleder hos Racehall, som parken skal hedde, til LORRY.

Parken, som forventes at stå færdig og klar til brug i efteråret 2019.

Hos kommunen regner de med at omkring 120.000 betalende gæster kommer om året.

Se også