Kevin Magnussen er blevet ramt af en konkurrent - og et uheld - under et pitstop.

Det skete til Sebring-løbet, hvor Kevin Magnussen lå lunt i svinget til en sejr.

Men med godt tre timer tilbage af løbet sluttede de gode nyheder. En GTP-bil forlod nemlig sin pitboks i hastigt tempo og torpederede ind danskerens BMW, hvilket resulterede i en tur til garagen for Magnussen, som ingen chance havde for at undgå uheldet.

Selv siger han følgende i en pressemeddelelse:

»Vi havde igen en god bil, der var god fart, og selvom vi skulle kæmpe hårdt for at følge med især Porsche, var vi med i kampen om topplaceringerne,« siger Kevin Magnussen.

»Derfor er det megaærgerligt, at det hele bliver ødelagt af et simpelt uheld i pitlane. Det var ikke vores fejl, men det er kun en ringe trøst. Det vigtigste er, at bilen igen viste sig stærk og stabil, og at vi var konkurrencedygtige. Stor tak for indsatsen til hele holdet. Heldet skal nok vende for os,« understreger køreren. 

Næste opgave for Kevin Magnussen er anden omgang af FIA World Endurance Championship, der afvikles i Italien den 20. april.