Den amerikanske motorcykelverdensmester fra 2006 Nicky Hayden kæmper i øjeblikket for sit liv.

Han blev ifølge flere medier onsdag kørt ned af en Peugeot, da han sammen med nogle venner var ude at cykle ved Rimini på den italienske østkyst. Ifølge den lokale presse Rimini Today kostede ulykken ham svære skader i hovedet og brystet, efter den 35-årige amerikaner blev slynget op over motorhjelmen og røg ind i forruden på bilen.

Nicky Haydens cykel er ulykken.
Nicky Haydens cykel er ulykken. Foto: TOMMASO TORRI
Vis mere

Nicky Hayden ramte bilens forrude.
Nicky Hayden ramte bilens forrude. Foto: TOMMASO TORRI
Vis mere

Foto: TOMMASO TORRI
Vis mere

Nicky Hayden blev efterfølgende fragtet til et hospital i Rimini, men er siden blevet overflyttet til et større hospital i Cesena, og næmere undersøgelser herfra viser, at hans tilstand er mere end bare kritisk.

Torsdag aften lyder det på Moto GPs officielle hjemmeside:

»Nicky Haydens tilstand er ekstrem kritisk. Amerikaneren er fortsat på intensiv afdeling på Bufalini Hospitalet i Cesena. Han har pådraget sig seriøse skader og svære hjerneskader som følge af uheldet. Prognosen er fortsat uvis.«

I de seneste år har Nicky Hayden kørt World Superbikes-serien, og han blev sidste år nummer fem og vandt et grandprix i sæsonen.