Nicki Pedersen griner højt, da jeg fortæller ham om en dårlig anmeldelse af hans nye bog.

Det er udgivelsesdag, og speedwaystjernen Nicki Pedersen er landet er fra Polen. Han nikker som velkomst, mens han spiser og taler i telefon med rullekufferten ved sin side. 

Kort efter er han klar til at tale efter at have lagt på bordet i den nye bog 'Knallertkongen - et liv uden bremser', der udkom torsdag.

»Jeg hader folk, der laver glansbilleder, for man kan jo godt høre, at de er fulde af lort,« siger han til B.T.

I bogen fortæller den 46-årige kører og landstræner om mørke sider som utroskab, trusler, ludomani og familiedrama, og det var vigtigt for ham at få det hele med i fortællingen, så det ikke kun handlede om VM-titler og store penge.

Efter landing blev han konfronteret med de historier, som han selv har bragt til torvs.

»Da jeg tændte min telefon, så væltede det jo ind på de sociale medier med historier om utroskab, og det ene, og det andet og det tredje. Så tænkte jeg lige på børnene, og tænkte: 'Ååårhh'. Men jeg skjuler ikke noget i bogen.«

»Havde jeg ikke været alt det her igennem, så havde jeg ikke været den fantastiske mand, som jeg synes, jeg er i dag. Så jeg fortryder ikke noget, men der kommer nogle tanker og følelser frem. Heldigvis har jeg en dejlig kæreste i Natascha, som har været med hele vejen i processen, og der er det godt, at hun ikke lige pludselig får nogle issues, for det kunne man jo nemt.«

Nicki Pedersen med kæresten Natascha på den røde løber.
Nicki Pedersen med kæresten Natascha på den røde løber. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hun læste bogen på en tur til Thailand, og særligt en ting bed på hende: Da Nicki Pedersen endelig fik anerkendelsen af sin far. 

»Det rørte hende helt vildt. Der var hun lige ved at knække, for hun kender også min far.«

Har det ændret din egen måde at være far?

»Ja, og jeg er glad for, at du spørger. Der er nemlig noget, jeg vil tage med fra mine forældre, og noget jeg vil lave om. Der er kæft, trit og retning derhjemme, og det fungerer bare. Børnene skal ikke være bange for mig, og det er de heller ikke. Men de får også altid at vide, at jeg elsker dem, og jeg krammer og kysser dem.«

»Som skilsmissefar kunne jeg have faldet i fælden med at 'købe' mine børn med alle mulige gaver, men det er slet ikke tilfældet. Hvis nogen siger til dem nede i skolen, at de bare kan få et eller andet af mig, så siger de: 'Nej, gu' fuck, om han gider det.' Så er jeg kommet langt, og det gør mig stolt.«

Han smiler og ser frisk ud, men hans fysik er totalt mærket af karrieren på den tohjulede, og han kan ikke løbe længere end en tur ned i supermarkedet. 

»Jeg fortryder intet. Mit gode humør holder det væk, men jeg kan godt mærke, at det gør ondt, når jeg har siddet ned en time og skal rejse mig. Vi har lige været i Thailand - det var noget lort, og det tog mig flere dage at komme over.«

»Men jeg har selv valgt det, og så må jeg sgu bare flyve business næste gang.«

Nicki Pedersen ved godt, at han godt kunne sige tingene lidt mere pædagogisk nogle gange.
Nicki Pedersen ved godt, at han godt kunne sige tingene lidt mere pædagogisk nogle gange. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hvor længe bliver du ved med at køre?

»Til den dag, hvor jeg selv skal tage penge med på arbejde.«

»Jeg bliver ved med at levere, og jeg er stadigvæk en af verdens bedste startere. Så længe kroppen kan være med, vil jeg gerne, og jeg har ikke smerter, når jeg kører.«

»Så måske en-to-tre år.«

Du var lige ved at sige fire også...

»Ja, men det har været tough, den her vinter.«

Har du stadig noget at bevise?

»Nej, slet ikke.«

Hvorfor gør du det så?

»Fordi jeg kan. Fordi det er sjovt, og fordi jeg tjener min løn,« siger Pedersen og forklarer, at forbruget også har været skruet godt op efter mange gode år.

»Jeg vil ikke tære på kassen, men hvis det skulle gå helt galt, så kan jeg bare sælge fra. Prøv at tænk en frihed.«

Han ved godt, at alle ikke kan lide hans bramfri facon, men det er heller ikke meningen.

»Jeg ser mange, der løber stærkt for at gøre alle glade, men de er ikke selv glade. Hvad fanden er det for et liv? Det er sørgeligt.« 

»Du skal gøre noget godt for dig selv hele tiden. Hvis andre så også synes, det er godt, så er det en win-win. Så er livet ikke ret kompliceret.«

Vi runder af, og jeg fortæller ham om en dårlig anmeldelse af bogen. Han griner højlydt.

Det er tydeligt, at det ikke ligefrem sætter sig som et ar nogen steder.