Det blev et forrygende døgn for danske Marco Sørensen, der  ender med at vinde Le Mans.

Marco Sørensen vandt det legendariske løb sammen med sine holdkammerater, Ben Keating og Henrique Chaves.

Marco Sørensen kører for holdet TF Sport i bil nummer 33, som deltog i GTE Am-klassen. Dette er den fjerdebedste klasse i løbet.

Danskerens sejr i Le Mans er den første i racerkørerens karriere.

Marco Sørensens bil TF Sport.
Marco Sørensens bil TF Sport. Foto: YOAN VALAT
Vis mere

TF Sport, som aalborgenseren Marco Sørensen kører for, tog føringen i sin klasse i nat. Siden da så de sig ikke tilbage og førte helt til slut.

Forrest i løbet vandt Toyota Gazoo Racing for femte år i træk. I år var det med Sébastien Buemi, Brendon Hartley og Ryo Hirakawa bag rattet.

Med Marco Sørensens sejr er det andet år i træk, at en dansker har vundet i GTE Am-klassen ved Le Mans. Sidste år vandt Nicklas Nielsen.

I alt stillede 11 danskere op til start ved årets version af Le Mans. En enkelt udgik fra løbet. Her var tale om Mikkel Pedersen, der kører for Team Project 1, mens de ti andre danske racerkørere fuldførte.

Da Mikkel Pedersens schweiziske holdkammerat Nicolas Leutwiler kørte bilen, mistede han kontrollen og bankede bilen ind i væggen. Dermed må det have været særlig frustrerende for danskeren, da han ingen rolle spillet i uheldet.

Ud over Marco Sørensen kom de to danskere Oliver Rasmussen og Nicki Thiim også på podiet. De kører for henholdsvis holdet Jota og Northwest AMR og nuppede begge en tredjeplads.