Det kan roligt kaldes et mirakel, at motorsportstalentet Sophia Floersch slap med en brækket ryg, da hun søndag var udsat for en rystende ulykke ved VM i Macau. Det skriver Motorsport.

Med speederen i bund ned ad start/mål-langsiden kørte hun sammen med en anden kører, hvorefter hendes bil vendte rundt.

Bilen ramte en af banens curbs og blev sendt direkte ind i en anden bil og senere et hus med flere kamerafolk. Flere fangede uheldet på video, og det er særdeles voldsomme billeder af det blot 17-årige talent, der kører sin sæsondebut i motorsportsklassen F3.

Mandag var hun så gennem en syv timer lang operation, hvor lægerne havde stor succes med at rette op på de skader, hun pådrog sig under ulykken.

Samtlige organer er stabile og aktive, og det er venter nu en lang restitutionsperiode. Hun skal dog blive på hospitalet i Macau i to uger, før hun kan rejse hjem.

»Det medicinske hold arbejder bevidst langsomt for at undgå al risisci. De første operationer er gået godt og uden komplikationer,« lød det tidligere mandag på Sophia Floersch Twitter-profil.

Foruden Sophia Floersch kom fire andre til skade. Køreren Sho Tsuboi er allerede blevet udskrevet, mens en kinesisk fotograf, Chan Weng Wang, der fik en flænge i leveren, fortsat er indlagt 10 dage endnu.

Ulykkesstedet fra Macau.
Ulykkesstedet fra Macau. Foto: CHINA STRINGER NETWORK
Vis mere