Hvem laver de vildeste tricks på en motorcykel? Det gør den danske stuntkører og verdensmester, Mike Jensen.

Den danske motorcykel-stuntkører, der er født og opvosket i Odense, blev for andet år i træk kåret til verdensmester i 'stunt riding', der blev afholdt i november i Dubai.

Mike Jensen skiller sig på mange måder ud fra, hvad folk normalt forbinder med motorsport. De fleste professionelle motorsportsfolk dedikerer al deres tid til træning, træning og atter træning, men danske Mike har en lidt anden tilgang til sin sport. Til daglig arbejder han som portør på et dansk sygehus, og han kører slet ikke motorcykel til daglig.

Alligevel har han på egen hånd formået at blive verdens bedste stuntkører to år i træk, og hans navn hører til helt i toppen på listen over de allerbedste inden for sporten.

Øverst i artiklen kan du i selskab med Mike Jensen få et glimt af, hvad motorsporten 'stunt riding' går ud på.