Frederik Vesti fortsætter med at imponere.

Det 17-årige danske motorsportstalent, som kører for Prema Powerteam, kørte i weekenden 4. afdeling Formula Regional European Championship i F3-mesterskabet.

Efter tre sejre på Hungaroring i sidste weekend kørte han igen tre pole positions hjem.

'Hver eneste gang er stort for mig. Det her bliver aldrig en vane,' siger han i en pressemeddelelse.

Og hver gang endte det igen med en sejr, selv om det i sidste race var tæt på, at han ikke skulle tage førstepladsen.

'Jeg gik kun efter sejren,' siger han og fortsætter:

'Jeg kunne have stillet mig tilfreds med min andenplads. Men jeg valgte at gå all in på sidste omgang for førstepladsen vel vidende, at jeg kunne miste andenpladsen i det forsøg. Det åbner nemlig for muligheder fra konkurrenterne bagved, når jeg aggressivt sætter ind på 1'eren,' siger han og tilføjer:

'Det koster tid og giver nogle åbninger, når jeg konsekvent forsøger at gå på ydersiden af min konkurrent.'

'Og det var faktisk præcist det, der skete for mig. Jeg måtte tage til takke med en tredjeplads, men fortryder ikke et sekund, at jeg gik efter den førsteplads,' forklarer han og runder sin fine præstationer:

'Jeg elsker den her weekend. Den har budt på det hele. Stor succes og en masse tætte kampe for mine sejre. De her dage har bare gjort mig endnu bedre,' forklarer han.

Vesti har nu 55 points forspring til Ferraris juniorkører Enzo Fittipaldi.

Næste løb bliver kørt på den legendariske Imola i sidste weekend i august.