Den danske speedway-stjerne Nicki Pedersen er smittet med Coronavirus.

Og nu er kæresten også testet positiv for den smitsomme virus.

Det fortæller Nicki Pedersen i et interview med Viasat Sport Live. (Kan ses øverst i playeren)

Her forklarer han også, at han var i isolation på sin fødselsdag, og derfor kunne han ikke se sine børn på den store dag.

Nicki Pedersen med kæresten ses her til Sports Galla 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Nicki Pedersen med kæresten ses her til Sports Galla 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det er selvfølgelig træls, men længe leve Facetime. Det er fantastisk, at de kan ringe og sige tillykke og gå rundt på deres værelser og vise nogle ting. Men det er da træls, og vi havde da glædet os til 14 dage sammen, hvor vi skulle hygge os,« siger Nicki Pedersen og fortsætter:

»Det værste er dog, at min kæreste også er blevet smittet (med Corona, red.). Men vi har heldigvis et stort hus, og min papdatter er heldigvis ikke smittet endnu. Så hun er på sit eget værelse og eget toilet.«

Nicki Pedersen danner par med svenske Anna Natascha Öhlin Hoe, som han mødte efter sit forhold til fitness-instruktøren Helene Hüttmann.

Nicki Pedersen fortalte i begyndelsen af denne uge, at han var blevet testet positiv for Coronavirus.

Alligevel forsøger den tidligere verdensmester at tage sygdommen med oprejst pande.

»Vi tager det med et smil og prøver at få det bedste ud af det. Selvfølgelig har jeg også haft vejrtrækningsproblemer, men jeg har ikke været ved at død af det. Så man må få det bedste ud af det. Jeg har haft feber, ondt i hovedet og diarre. Det føles som inzluenza gange to,« fortæller Nicki Pedersen

Nicki Pedersen går dog ikke glip af grandprixer i forbindelse med sin sygdom, da hele speedway-sporten også er suspenderet på grund af Corona-virus.

Danskeren satser fortsat på igen at krone sig som verdensmester.