'Det er for farligt at lade ham køre!'

Sådan lyder vurderingen af en 62-årig racerkører, der skulle have deltaget i det legendariske 24-timersløb Le Mans i weekenden.

Men franskmanden Philippe Cimadomo er blevet udelukket af arrangørerne.

Beslutningen er taget 'af sikkerhedshensyn til ham selv og de andre deltagere'.

Det skulle have været franskmandens første deltagelse i det ikoniske løb, men under træningssessionerne i løbet af ugen har han været involveret i hele tre ulykker.

Dermed lever hans kørestandard ikke op til kravene.

»Det er en tydelig tendens, der ikke kan ignoreres,« lyder det fra løbsledelsen.

62-årige Cimadomo er en såkaldt 'gentlemankører', der betaler for at køre løbet med professionelle holdkammerater.

Nyck de Vries er blevet kaldt ind som erstatning i sidste øjeblik.
Nyck de Vries er blevet kaldt ind som erstatning i sidste øjeblik. Foto: HOCH ZWEI
Vis mere

Han stiftede den store franske virksomhed Metrologic Group i 1980.

Den sidste af de tre ulykker har i øvrigt efterladt hans hold, TDS Racing, med en kæmpe reparationsopgave.

Holdet har offentliggjort, at Mercedes' Formel 1-reserve, hollandske Nyck de Vries, erstatter Cimadomo.

Det må siges at være en markant opgradering.