Vi er skabt til at hjælpe hinanden, og vores sym- og empati har ført os frem til det, vi er i dag. Men den kræver opmærksomhed, og den er truet af tidens mange distraktioner, siger sundhedsekspert Chris MacDonald.

Sms, Netflix, mail, onlinespil, sociale medier som Twitter, Snapchat, Instagram og Facebook … aldrig har kampen om vores opmærksomhed været mere konstant.

Problemet er, at de mange online-tilbud gør os mindre opmærksomme på hinanden. På sigt kan det skade menneskets måske vigtigste evne: Evnen til at hjælpe hinanden. Eller hvis man skal være lidt højtidelig - vores indbyggede godhed, som sundhedsekspert Chris MacDonald siger.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om hvorfor Chris MacDonald mener, at vi i stigende grad er på kollisionskurs, når det angår vores evne til at lytte til andre.  Det er fristende at bruge mere tid på vores skærme end på hinanden. Han giver dig derfor en guide til, hvordan du kan styrke dine sociale evner.


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Vi er skabt til at hjælpe hinanden, og vores sym- og empati har ført os frem til det, vi er i dag. Men den kræver opmærksomhed, og den er truet af tidens mange distraktioner, siger sundhedsekspert Chris MacDonald.

Sms, Netflix, mail, onlinespil, sociale medier som Twitter, Snapchat, Instagram og Facebook … aldrig har kampen om vores opmærksomhed været mere konstant.

Problemet er, at de mange online-tilbud gør os mindre opmærksomme på hinanden. På sigt kan det skade menneskets måske vigtigste evne: Evnen til at hjælpe hinanden. Eller hvis man skal være lidt højtidelig - vores indbyggede godhed, som sundhedsekspert Chris MacDonald siger.

Godhed kræver øvelse

“Mange undersøgelser viser, at vi er skabt til at hjælpe hinanden. Man kan altid diskutere, om vi gør det i forventning om at få noget igen, eller fordi vi gerne vil ofre noget for andre. Men faktum er, at mennesket er socialt i en helt særlig grad,” siger Chris MacDonald

Flere forskere udtrykker bekymring for, at skærme og onlinetid underminerer vores sociale forbindelser. Et studie fra universitetet i Essex i England viste, at par havde flere konflikter, mindre tillid til hinanden og følte manglende empati fra partnerens side, hvis de havde en smartphone inden for rækkevidde. Mens forskere med speciale i børns udvikling fra Boston University School of Medicine har udtrykt bekymring for, at børns evne til at oparbejde sociale færdigheder tager skade, hvis de bruger mindre tid med andre mennesker og mere tid foran skærmen.

“Skal du hjælpe et andet menneske, skal du have en god fornemmelse for, hvad den rigtige hjælp er. Det kræver opmærksomhed på den anden, og den opmærksomhed giver vi hinanden sjældnere og mindre intenst end før, fordi vi har travlt med alt det andet, der kidnapper vores opmærksomhed. Det kan blive alvorligt for den enkelte og for samfundet,” lyder advarslen fra Chris MacDonald, der mener, at vi risikerer at stå med et mere fjendtligt samfund, hvor færre vil samarbejde og hjælpe, simpelt hen fordi de har mistet indlevelsesevnen.

“Man kan se det på de sociale medier, hvor vi lytter meget lidt. Vi er i stigende grad på kollisionskurs. Det handler om at få ret, ikke om at prøve at forstå den andens udgangspunkt og have respekt for det. Darwin mente, at vores evne til at forstå hinanden muligvis er den vigtigste i hele vores udvikling. Lad os ikke sætte det over styr.”

At være i den andens sko

Dyr kan også reagere samlet og arbejde sammen, men det særlige ved mennesket er, at vi kan forestille os, hvordan det må være f.eks. at være flygtning, selv om vi ikke selv har prøvet det.

“Vi ved godt, at vi ikke kan vide det 100 pct. Men vi kan prøve at tænke på, hvordan vi ville have det, hvis vi stod i den situation. Det får os til at reagere, også over for mennesker som vi aldrig har mødt før. Vi har områder i hjernen, som bliver aktive, når vi står over for mennesker i nød. Og det er de samme områder, som lyser op, når vi sidder med et spædbarn. Vi får trang til at hjælpe og beskytte,” siger Chris MacDonald.

Vores særlige evne til at leve os ind i andres situation - empatien - har ifølge nogle forskere hovedæren for, at vi har udviklet os som mennesker. Fordi vi kan forestille os verden på en anden måde, end den er. Dermed kan vi forestille os en bedre verden og arbejde hen imod den.

“Men sympati, empati og omsorg for andre kræver træning. Det er evner, vi er født til at benytte, men bruger vi dem ikke, bliver de sløvere, og samtidig ved vi, at onlinemedierne så at sige kidnapper det system i hjernen, som kaldes vores seekingsystem og belønner os med dopamin, når vi opsøger noget nyt. Det er ekstremt vanedannende, og derfor har vi så svært ved at lægge vores skærme fra os og gå offline,” siger Chris MacDonald.

GUIDE: STYRK DINE SOCIALE EVNER

Vi er skabt til at hjælpe andre, men skal vores sociale evner udvikles fuldt ud, skal de trænes og holdes ved lige.

Opmærksomhed er kernen

Ingen anden art end mennesket har så fintunet en social radar. Vores overlevelse har været afhængig af, at vi har været gode til at hjælpe hinanden. Derfor søger vi konstant og ubevidst signaler fra andre.

Vi kan som regel hurtigt udpege de mennesker, der har problemer, også selv om de ikke har sagt ét ord. Vi lægger mærke til kropssprog og næsten usynlig mimik. Måske opfanger vi også ubevidst lugte - f.eks. ved vi, at stress kan ændre svedlugten.

Det er den ubevidste opmærksomhed. Dertil kommer den bevidste, som er et kærligt svar på det ‘se mig’, som stort set alle mennesker higer efter. ‘Se mig’ er ikke det samme som ‘ros mig’. Det er længslen efter at blive set og forstået som det menneske, man er. Bliver vi ikke set på den måde, er der risiko for, at vi kommer til at føle os ensomme og uden for fællesskabet. Det er en alvorlig tilstand, som kan føre til stress, vrede og depression.

Vi har som art og individer brug for opmærksomheden. Men den kræver tid og øvelse. For bare få år siden var vi ikke så konstant distraherede som nu. Selvom vi selvfølgelig også havde tv, bøger, radio, musik og andet, som kunne underholde os, var påvirkningen ikke så intens. I dag foregår der hele tiden noget online, som appellerer til vores hjernes grådige nysgerrighed. Det er fristende at bruge mere tid på vores skærme end på hinanden. For din egen og andres skyld skal du genopbygge evnen til at holde din opmærksomhed på andre uden forstyrrelser.

Det kan du gøre for at styrke opmærksomheden:

Læg telefonen, ipad’en og computeren væk, når du taler med andre f.eks. ved middagen, under møder og på fælles ture. Øv dig i at lytte og ikke bare tale. Forsøg at lytte uden fordomme - vi er hurtige til at tage hinanden og hinandens drømme, ønsker og tanker for givet, men vi flytter os hele livet, derfor er vi nødt til at genopdage hinanden konstant.

Næste trin er sympati og empati

Sympati er et lidt uldent ord, som oprindelig dækkede både sympati og empati. Men i dag kan man sige, at sympati betyder, at man kan føle med et andet menneske. På engelsk bruges det ofte som synonym for medlidenhed, selv om det altså også kan dække, at man kan være glad på andres vegne, ked af det for andre eller dele deres ængstelse for en bestemt situation.

Empati er ind-følelse, evnen til at sætte sig i en andens sted og se og føle fra deres udgangspunkt. Det foregår som regel helt ubevidst. Du ser f.eks. en kvinde, som kæmper for at få en barnevogn op i en bus. Sympatien vil få dig til at tænke: Synd for hende, det må være træls. Empatien vil få dig til at genkende hendes følelser i dig selv. Du mærker nærmest selv, hvor svært det er - og vil som regel springe til for at hjælpe, fordi du deler irritationen og frustrationen.

Sympati og empati kræver, at du har lært at være opmærksom på dine medmennesker og deres situation. De er også forudsætninger for, at du fungerer godt socialt. Heldigvis er 98 pct. af os født med den evne. De sidste to pct. rummer bl.a. psykopater, som er karakteriseret ved ikke at reagere på andres følelser. Mennesker med autistiske lidelser kan også have sværere ved at genkende følelser hos andre.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Det kan du gøre for at styrke sympati og empati:

Lyt aktivt. Det betyder, at du virkelig skal lytte efter, hvad den anden siger og ikke altid bryde ind med et ‘det kender jeg godt, og det skete for mig i sidste måned’ eller ‘det har jeg også prøvet’. Giv den anden plads til at fortælle. Prøv så at opsummere den andens fortælling, før du selv reagerer og fortæller din historie. Det fortæller jer begge, at I gør jer umage med at anerkende og forstå hinandens udgangspunkt, og det giver fornemmelsen af at blive set og forstået. Hvilket stort set alle reagerer positivt på.

Se andre som mennesker. Det er banalt, men når du anerkender, at andre reagerer ud fra menneskelige følelser og behov ligesom du selv, bliver det også lettere at forstå dem. Vi har det med at nægte vores fjender menneskelige følelser - de er udyr eller anonyme. Når vi ser menneskeligheden i andre, reagerer vi også på den, uanset om det er kasseassistenten, den sure togfører eller det glade, støjende barn. Hvis vi prøver at sætte os ind i deres situation, bliver vi mere tolerante og får lettere ved at løse en konflikt.

Læg mærke til menneskene omkring dig. Prøv at forestille dig deres liv. Vores forestillingsevne bliver styrket af at læse romaner - hvor vi sætter os direkte ind i hovedet på mennesker med et liv, der ikke er vores, men som vi alligevel begynder at forstå.

Vær omsorgsfuld

Opmærksomhed, sympati og empati er trin på en trappe, som ender med omsorg. Når vi drager omsorg for andre, handler vi kærligt. Sympati og empati er godt og nødvendigt, men det er handlingen, som virkelig kan ændre noget. Til gengæld kan du kun handle omsorgsfuldt, hvis du har været opmærksom og derfor både kan se og føle, hvorfor andre reagerer, som de gør.

Det gør dig også bedre i stand til at vurdere, hvordan du bedst er omsorgsfuld. Nogle har brug for opbakning og opmuntring, andre har brug for en opsang.

Menneskeheden har overlevet ved at drage omsorg for hinanden og fællesskabet. Tænk på vores børn, som er hjælpeløse i årevis. Hvis vi ikke havde omsorg for dem, ville vi for længst være uddøde. Eller vores gamle som i mange kulturer er højt respekterede medlemmer af fællesskabet, som det er en særlig pligt at passe godt på, så deres erfaringer og visdom kan deles ud til så mange som muligt.

Det kan du gøre for at blive mere omsorgsfuld:

Gør det så til en vane at hjælpe, hvor du kan. Du bliver en bedre ven, kollega, familiemedlem og borger. Det rigtig smukke er, at du også selv vil trives bedre, for du vil få anerkendelse retur og føle dig nyttig og værdsat af fællesskabet. Forskerne kan direkte måle, at vi får det godt, når vi gør noget godt. Vi er født til at være gode, og det har udviklet os og vores civilisationer. Selv om man ikke skulle tro det, når man ser nyhederne, er jorden i dag langt fredeligere, end den var for bare få hundrede år siden. Det er en udvikling, det er værd at fortsætte.