Thomas Thomsen, 80 (tv.), tidligere formand for Dansk Atletik Forbund, tog traditionen tro imod løberne i ”The Great Wall Marathon”. Her har en udmattet Peder Troldborg fået finisher-medaljen. Billedet er taget af Chresten Holm fra Harboøre. Han vandt halvmaraton i aldersklassen 55-59 år.
Thomas Thomsen, 80 (tv.), tidligere formand for Dansk Atletik Forbund, tog traditionen tro imod løberne i ”The Great Wall Marathon”. Her har en udmattet Peder Troldborg fået finisher-medaljen. Billedet er taget af Chresten Holm fra Harboøre. Han vandt halvmaraton i aldersklassen 55-59 år.

Det undrer ikke den tidligere topløber Peder Troldborg, 53, at verdens første maratonløber, den athenske soldat Phidippedes, ifølge sagnet faldt død om, da han løb fra Marathon til Athen for at melde om den græske sejr over Persien.

»Ja, det kan være nådesløst,« ler Peder Troldborg efter et af verdens mest ekstreme og spektakulære maratonløb, det dansk arrangerede ”The Great Wall Marathon” på den kinesiske mur.

Strabadserne i varmehelvedet på muren understreges af, at den tidligere danske mester på 10.000 meter og 3.000 meter forhindring måtte bruge fem timer og 21 minutter for at komme igennem de 42,195 kilometer. For elleve år siden løb han i Zürich under mere humane forhold på 2.23.28. Uden at et fladt maraton og kinesisk trappeartisteri i 36 grader skal sammenlignes.

”Det har altid irriteret mig at få tilråbet ”godt gået”, når man rent faktisk forsøger at løbe. Denne gang var det fuldt dækkende. På forhånd havde jeg besluttet mig for at gå på trapperne, men at jeg skulle ende med at kravle og trække mig op i armene, dét havde jeg ikke forestillet mig,” erkender han.

»Det var svært nok at holde sig løbende i varmen neden for muren, så faktisk havde jeg glædet mig til at nå frem til muren anden gang efter 34 kilometer og bare gå. Men nu kunne jeg ikke. Klynget op i en febertilstand med skrigende muskler i varmen følte jeg mig virkelig i tovene og indså, at det ville komme til at trække ud længere end planlagt. Det trøstede mig at vide, at jeg var velhydreret. Jeg havde drukket mindst tre liter væske undervejs.«

Peder Troldborg mindes en luftstrøm i et hul i et af tårnene på muren.

»Jeg nød den lindrende brise og tog en pause i pinen. Dét, jeg var havnet i, var ikke farligt, blot en smerte der skulle overstås, en skærsild, inden himlen ventede i målet på Yin & Yang Square og en tålmodig Thomas Thomsen, som tog imod løberne,« siger han.

»Jeg må erkende, at jeg var i dårligere form, end jeg troede. Det burde lære mig at passe bedre på min krop. Jeg kan ikke lade være at tænke på de motionerende pensionister ved Temple of Heaven i Beijing og deres imponerende fysik.«

Det var 18. gang, det verdensberømte ”The Great Wall Marathon” blev løbet. Og det var Albatros Travels adventuremaraton nr. 60 et eller andet eksotisk sted på kloden siden 1999.

Peder Troldborg blev i 1992 nr. 2 i Eremitageløbet i tiden 39.37, slået med ti sekunder af Flemming Jensen.

”Der er enorm prestige i at vinde i Dyrehaven. Jeg har hørt om løbere, som gerne vil bytte et dansk mesterskab med en sejr i Eremitageløbet. Det vil jeg også,” siger Peder Troldborg, som har tre DM-guldmedaljer på forhindringen og én på 10.000 meter.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.