Thomas Lykkeberg med børnene Laura og Jens Peter på det sted i målområdet, hvor han faldt om med hjertestop sidste år.
Thomas Lykkeberg med børnene Laura og Jens Peter på det sted i målområdet, hvor han faldt om med hjertestop sidste år. Foto: Nils Meilvang

For et år siden faldt Thomas Lykkeberg, 61, om med hjertestop på målstregen i Eremitageløbet, men Røde Kors-samaritterne var lynhurtigt fremme og reddede ham.

Skal man falde om med hjertestop, kan man næppe vælge et heldigere sted end målområdet i Eremitageløbet. Thomas Lykkeberg var søndag tilbage i Dyrehaven og gennemførte i fin stil sit 35. Eremitageløb i træk i 1.38.27 sammen med sine børn Laura, 26, og Jens Peter, 23.

”Det var fysisk hårdt, men et dejligt løb. Jeg nød at være med igen. Bange? Nej. Overhovedet ikke,” siger veteranen fra Gentofte.

Eremitageløbet 2017

Thomas Lykkeberg er klinisk specialist i hjerteklapper. Han har arbejdet med hjertesygdomme i over 40 år og erkender, at det var skæbnens ironi, at et hjertestop skulle ramme netop ham.

”Jeg er begyndt at lytte mere til min krop. Jeg passer godt på mig selv,” siger han med et smil.

Thomas Lykkeberg blev efter dramaet på stregen i 2016, hvor han var totalt væk i syv minutter, kørt til Gentofte Sygehus. Han var indlagt i to døgn og fik en stent.

”Jeg mærker ikke noget i dag og elsker stadig at løbe,” siger han.

Eremitageløbet 2017

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.