Her midt i vintersæsonen er der gode tilbud på mange af løbejakkerne der holder kulden ude - men hvilken skal du vælge? Vi har testet 4 af de mest kendte mærker, så du kan finde den løbejakke, du kan bruge de næste mange vintre.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvilken løbejakke der passer til lige præcis dit udendørs løbemønster og smag. Vi har samlet de absolut bedste til prisen på markedet, og testet kvalitet, funktionalitet og design m.m.

Det får du:

  • Test af disse fire løbejakker til koldt vejr:
    • Craft Weather Jacket
    • Salomon Equipe Softshell Jacket
    • Newline Iconic Comfort
    • 2XU G:2 Micro Thermal Jacket

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Her midt i vintersæsonen er der gode tilbud på mange af løbejakkerne der holder kulden ude - men hvilken skal du vælge? Vi har testet 4 af de mest kendte mærker, så du kan finde den løbejakke, du kan bruge de næste mange vintre.

TEST: Craft Weather Jacket

  • EKSTREMT LET YDERSTE LAG

Craft Weather Jacket holder vind og vand ude - men forvent, at du skal have flere lag under end med de fleste andre løbejakker kræver.

Craft er et af de mærker, der har en helt enorm stor kollektion af løbetøj, der varierer fra relativt billigt til ganske dyrt. Jakken vi har fået til test koster vejledende 1.500 kr., så den er i den dyrere ende. Det mærker man da også på kvaliteten, for jakken virker generelt som gedigen kvalitet. Syningerne er stærke, og stoffet virker solidt.

Lukker fint af
Jakken er tydeligvis beregnet til kun at fungere som øverste lag, men er ikke i sig selv et lag – forstået på den måde, at den er så tynd, at der ikke er varme i den. Du skal altså forvente at skulle have mindst to – eventuelt endda tre, hvis temperaturen er meget under 5 grader – lag under. Til gengæld lukker den effektivt af for både vind og regn. Faktisk er den den jakke vi har prøvet, der bedst holder vandet ude, hvilket er imponerende, når man tager i betragtning, hvor tynd den er.

Hætte sidder fast
En hætte er rar at have på når det virkelig regner. Vi foretrækker dog normalt, at hætten er aftagelig, men på Craft jakken er det ikke muligt. I stedet kan den rulles sammen og hæftes via en lille strop. Heldigvis er stoffet så tyndt, at det ikke er det store problem at hæfte den så stramt, at man ikke opdager, at den sidder der. Man kan faktisk også bare lade den hænge løst – igen fordi stoffet er så let.

Kun en enkelt lomme
De fleste løbejakker har mindst en – og ofte flere – lommer. Nogen har lommer på brystet og nogen har flere forskellige fordelt på siden og bagpå. Den lette Craft jakke har derimod  kun en enkelt, og ret lille lomme på siden. Det eneste, man kan have i den er et kreditkort eller en lille nøgle. Så forvent, at du skal have en rygsæk eller et væskebælte på også.
Alt i alt er jakken fra Craft et rigtigt godt bud på et yderste lag. Kvaliteten er i top og de få detaljer der er, er gennemtænkt og fungerer rigtigt godt. Prisen er måske en smule i overkanten, men kan du finde den til omkring 1.000kr. er det ganske fornuftigt.

 

TEST: Salomon Equipe Softshell Jacket

  • BILLIGST OG BEDST

Salomons bud på yderste lag er aldeles fortrinlig. Og oven i købet til en pris, der ligger under konkurrenterne!

Salomon laver noget af det allerbedste løbetøj til løb udendørs, og firmaet har ekstremt meget erfaring med at producere netop softshell jakker, der er vind- og vandtætte. Equipe Softshell er et godt eksempel på en allround jakke, der fungerer det meste af året; i efterår og forår kan man kombinere den med et enkelt lag under, og om vinteren kan de fleste klare sig med en uldløbetrøje eller vinterkompression under.

Mange detaljer
Designet adskiller sig fra de fleste af konkurrenterne ved at være rig på detaljer. Vores udgave er blå med gul refleks lynlås. På brystet er en ret markant lomme placeret. Den er ikke velegnet til større ting; forvent ikke, at din iPhone 6S kan mases derned i. Men til gengæld er den helt perfekt til eksempelvis kreditkort eller medlemskortet til fitnesscentret.
På bagsiden finder du en lomme mere, der til gengæld godt kan have plads til både nøgler, hansker og alt muligt andet - den er bred og går hen over ryggen. Eneste problem med det er, at lidt tungere ting kan blive lidt irriterende at have rutchende hen over ryggen.
Det er også en lækker detalje, at jakken både på ærmer og i halsen tilpasser sig så jakken slutter tæt, men uden at det bliver irriterende.

Vand og vindtæt… Agtigt
Salomons jakke er vindtæt og næsten vandtæt. I meget kraftig regn vil jakken på et tidspunkt give efter og den kan da også blive gennemblødt. Men i langt de fleste tilfælde vil du kunne holde dig tør i Salomon jakken også selv om det regner en smule.
I øvrigt tørrer jakken ret langsomt når den først ER blevet våd - stoffet er ret kraftigt, så bliver den helt gennemblødt skal du altså ikke regne med at kunne hoppe i den to minutter senere igen. Det samme gælder når den er blevet vasket. Det er dog i praksis ikke noget problem for de fleste.

Alt i alt er Salomons Equipe en glimrende jakke, og vinder denne test - især på grund af den enormt lækre kvalitet og de fede detaljer.

TEST: Newline Iconic Comfort

  • ALTERNATIV BLØD JAKKE

Newlines bud på en jakke til de kolde måneder er ikke så varm eller beskyttende som resten af feltet - til gengæld er den ekstremt behagelig at løbe i.

Danske Newline vælger en noget anderledes strategi end konkurrenternes når det kommer til at lave en løbejakke til det kolde vejr. Designet kalder Newline inspireret af naturen, og den version vi har fået har da også en helt klar designformel der leder tankerne i den retning med sine grønne nuancer. På fronten er et stykke vindbeskyttende stof, der dog føles meget let, når man tænker på, at Newline siger at jakken skal kunne bruges helt ned til frysepunktet. Ikke desto mindre må vi konkludere, at designet er ganske pænt og relativt diskret.

Pasform og følelse over gennemsnittet
Det bløde stof er i første omgang lidt underligt på løbeturen. Når man er vant til, at yderste lag er solidt og nærmest lidt hårdt, virker det mærkeligt at have noget på, der mere føles som en trøje end som en jakke. Ikke desto mindre er de første tre-fire ture vi tager i jakken helt uproblematiske; temperaturen når aldrig ned under 5-7 grader, og til det er jakken glimrende. Faktisk er den fuldstændigt perfekt, for det er en befrielse at løbe i en jakke, der ikke har de irriterende lyde, det hårde stof i andre jakker ofte producerer, ligesom man simpelthen føler sig mere fri i det bløde stof.
Når kulden rammer
Efterhånden som det er blevet koldere er der dog opstået problemer. Selv ikke med 3 lag under kan man helt sige sig fri for at kunne mærke den ekstremt kolde vind januar har budt på indtil videre. Her kommer Newline jakken altså lidt til kort, for i temperaturer nede omkring og under frysepunktet er den simpelthen ikke varm nok. Retfærdigvis skal det siges, at Newline heller aldrig har påstået, at den skal være i stand til at klare den slags temperaturer, men jakker vil ofte alligevel kunne klare det - men altså ikke denne.

Gode detaljer - og en enkelt svipser
Newline jakken har et par gode reflekser rundt omkring, ligesom der er et par lommer, der kan have både gels og eventuelt en (lille) telefon. Vi har dog haft lidt problemer med, at lynlåsen i vores testudgave sad fast - og da vi rykkede (lidt hårdt, indrømmet) i den, faldt den simpelthen af. Det var dog muligt at reparere jakken, men det burde ikke kunne ske til at begynde med.

Bliver aldrig den eneste ene
Newline Iconic Comfort er en rar jakke med rigtigt gode detaljer, der dog aldrig kan være din eneste vinterjakke. Til gengæld er prisen så tilpas lav, at du måske vil kunne overveje at købe både den og en mere solid og varm jakke til når det bliver rigtigt koldt - for der klarer Iconic Comfort sig ikke godt nok. Til gengæld er vi nærmest afhængige af den bløde pasform - og når temperaturen kommer op på 5-10 grader igen, bliver Newline jakken formentlig vores nye favoritjakke.

TEST: 2XU G:2 Micro Thermal Jacket

  • VARM, VIND- OG VANDTÆT

2XU har flere gange imponeret os med deres kompressionstøj, men deres yderste lag fungerer også aldeles glimrende.

Designet af 2XU jakken er simpelt når man sammenligner med konkurrenterne i denne test. Vores testeksemplar er knaldrød og dermed ganske trafiksikker - og faktisk også ganske smagfuld, på trods af den kradse farve.
Der er ikke nær så mange detaljer som flere af konkurrenterne kan byde på - ikke desto mindre fungerer jakken ganske fortrinligt.

Holder kulden effektivt ude
Det yderste lag har i særdeleshed en vigtig opgave; hold kulden ude. Og det gør G:2 Thermal effektivt - vi har testet den helt ned til -10 grader her i løbet af januar, og ligegyldigt hvor koldt det bliver, er der ingen tvivl om, at man kan holde varmen selv med kun et enkelt underlag. Den afviser også vand uden de store problemer - i hvert fald i et stykke tid. Den holder sig dog ikke tør helt så længe som konkurrenterne fra Craft og Salomon, og når der virkelig pisker ned, går det rigtigt hurtigt. Stoffets opbygning betyder, at når jakken først er gennemblødt, bliver den virkelig våd og tung.

Mangler detaljer
Jakken fra 2XU er decideret simpel i designet, og dermed får du heller ikke de mange detaljer, flere af konkurrenterne byder på. Om det er godt eller skidt er selvfølgelig en smagssag, men vi kan egentlig godt lide at have lommer på jakken. 2XU har kun valgt, at vi skal have en enkelt lille lomme på brystet, der ikke kan indeholde andet end et kreditkort eller en lille musikafspiller - og den må endda helst ikke være for tyk hvis den ikke skal være generende. Det er ikke en katastrofe, og de fleste vil formentlig have lommer andre steder også, men det er dog rart at have muligheden for at have ting i jakken - så vi forstår ikke, hvorfor 2XU ikke har tilføjet bare en enkelt lomme et andet sted også.
Gedigen jakke til det meste
Alt i alt er G:2 Thermal en god jakke, der kvalitetsmæssigt ligger sig i toppen af feltet. Havde 2XU tilføjet et par lommer og en lidt mere fleksibel hals som Salomons jakke har (har man en tynd hals, sidder den simpelthen for løst), ja så ville jakken her formentlig have vundet for kvalitet og design er i top.