Der er en sammenhæng mellem stress i arbejdslivet og fysisk aktivitet i fritiden, konkluderer en europæisk analyse, skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Studiet blev publiceret i American Journal of Epidemiology tidligere i november.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan stresser du af

- Jo mindre kontrol man havde over sit arbejde, jo større var sandsynligheden for, at personen var fysisk inaktiv i fritiden, siger professor i folkesundhed Anders Knutsson fra Mittuniversitetet i en pressemeddelelse.

Resultaterne kommer fra et metastudie – en undersøgelse, som kombinerer resultater fra mange mindre studier. Totalt har man data fra 170.000 arbejdstagere i 14 europæiske lande, blandt andre Danmark, Sverige og Finland.

Læs også på Videnskab.dk: Lange arbejdsdage kræver god kondition

Forskerne fandt, at der var øget fare for, at man gik fra at være fysisk aktiv til at være fysisk inaktiv, når man var i et stressende job: Det tyder på, at det er arbejdsstress, som påvirker træningsmængden.

Resultaterne bekræfter tidligere teorier om, at arbejdstagere med høj belastning har brug for mere hvile og restitution.

I totale tal – altså uafhængig af sammenligninger – var der 19 procent med lav belastning, som var fysisk inaktive, mod 25 procent af dem med høj belastning.

Andre artikler fra Videnskab.dk:
Forsker: Vægttab får overvægtige til at dø tidligere
Stærk psyke giver sundere hud
Porno slukker en del af kvindens hjerne