Journalist Peter Fredberg, BT, har interviewet vinderne i Eremitageløbet de sidste 46 år.
Journalist Peter Fredberg, BT, har interviewet vinderne i Eremitageløbet de sidste 46 år. Foto: Bax Lindhardt

Søndag 7. oktober afvikles verdens ældste motionsløb, Eremitageløbet, for 50. gang, og tilmeldingen til jubilæumsløbet i Dyrehaven har fået en flyvende start.

Kom og løb med. Tilmeld dig på elob.dk. I startgebyret er inkluderet en jubilæums-T-shirt, og i målet får deltagerne overrakt en stor og unik jubilæumsmedalje med Eremitageslottet.

Det første startskud i nationalskoven lød søndag 28. september 1969, og i de første 49 løb har i alt 656.507 løbere passeret målet ved Fortunen.

Et charmerende særkende for familien Danmarks løb nr. 1 er blandingen af bredde og elite. En perlerække af Danmarks bedste løbere og flere udenlandske topnavne har gennem årene kastet glans over Eremitageløbet.

Denne signatur har haft fornøjelsen at interviewe vinderne de sidste 46 år. De første tre år var jeg ikke i Dyrehaven, og jeg interviewede således ikke den første vinder, Sten Sveidahl, i 1969.

I efteråret 2017 besøgte jeg ham på plejecentret Kildemarkscentret i Næstved. Sten Sveidahl, 75, sidder i kørestol efter flere blodpropper. Den første ramte ham i 2004. Følelserne er stærke, når han mindes sin tid som en af Danmarks bedste langdistanceløbere. Før sejren i Dyrehaven havde han vundet DM-guld på 5.000 meter, 10.000 meter, lang cross og 20 kilometer.

”Jeg glemmer aldrig den dag i Dyrehaven. Det var en oplevelse for livet. Aldrig har jeg været så glad for at sprænge en uldsnor,” siger han.

Distancen det første år var 12,1 kilometer. Han vandt i 38.16 med en margin på hele 40 sekunder til den senere vinder af Eremitageløbet, Georg Olsen, som året forinden deltog i OL på maraton i Mexico City.

Sten Sveidahl deltog kun i Eremitageløbet denne ene gang. I 1970 rejste han til Afrika for at undervise skoleelever i Botswana og Zambia. Senere var han lærer i Upernavik i Grønland.

Siden 1983 har ruten været på knap 13,3 kilometer. Rekorden indehaves af den firdobbelte vinder, Henrik Jørgensen, med 38.40 i 1987 (årets før sejren i London Marathon).

Henrik Jørgensen har i et tilbageblik sagt: ”Det var som 13-årig i Eremitageløbet, jeg fandt ud af, at jeg kunne løbe langt. At det var på langdistancen, min fremtid lå. Eremitageløbet var en øjenåbner. Senere lå konkurrencen i Dyrehaven i, hvor tidligt jeg kunne sætte den sidste mand. Flemming Jensen (senere dobbelt E-løbsvinder, red.) holdt længst. I 1985 var han med til Rådvad.”

Henrik Jørgensen har med blink i øjet kaldt sig selv ”drengen, der ikke kunne stå stille.” Han løb altid. Han elskede det. Løb i skole, løb til købmanden for sin mor.

De to mest vindende eremitageløbere er Dennis Jensen og Carsten Jørgensen. De har seks sejre hver.

”Der er stor prestige i at vinde Eremitageløbet. En sejr i Dyrehaven vejer tungere end et dansk mesterskab,” sagde Dennis Jensen efter en af sine sejre.

Han blev som 12-årig motiveret til at løbe af sin skolelærer, Erling Lausen, på den lille ø Agersø i Storebælt, hvor han boede som barn.

En unik vinder var Loa Olafsson, som i de seneste 25 år har boet i USA og i år fyldte 60. Hun vandt tre år i træk (1976-78), dengang løbet var omkring 500 meter længere end i dag. Hun satte i 1978 uofficielle verdensrekorder på 5.000 meter (15.08.8), 10.000 meter (31.45.4) og ti kilometer landevej (32.33). Fordi tiderne var opnået i felter med både mænd og kvinder, blev de ikke anerkendt officielt.

En anden kvindelig løber ud over det almindelige er Anna Emilie Møller, det største danske talent på langdistancen siden Loa Olafsson. Da hun i 2016 som 19-årig satte løbsrekord med 43.45, skrev jeg: ”Kun himlen sætter grænser for dansk atletiks nye stjerneskud.” Hendes træner, den tidligere maratonstjerne og E-løbsvinder, Kersti Jakobsen, sagde: ”Anna er uden for nummer.”

Dyrehavens konge de seneste år er Abdi Hakin Ulad, som i 2017 vandt sin fjerde sejr.

”Jeg elsker Eremitageløbet og vil ikke undvære det. Det er hvert år en enestående oplevelse. Jeg glæder mig til jubilæumsløbet,” sagde han.

Her er de hurtigste tider, der er opnået på den nuværende rute (siden 1983).


Sten Sveidahl med BTs ærespræmie for sejren i 1969.

Mænd - 38 tider under 40 minutter

38.40 Henrik Jørgensen (1987)

38.45 Carsten Jørgensen (1998)

38.56 Dennis Jensen (1999)

38.56 Carsten Jørgensen (2000)

38.58 Dennis Jensen (1997)

39.00 Dave Taylor (1987)

39.01 Abdi Hakin Ulad (2015)

39.07 Henrik Jørgensen (1986)

39.11 Carsten Jørgensen (1994)

39.12 Dennis Jensen (2000)

39.14 Elijah Lagat (1994)

39.15 Wilson Kogo (2002)

39.15 Joseph Kimisi (2007)

39.16 Augustine Togom (2002)

39.17 Henrik Jørgensen (1989)

39.24 Christian Olsen (2002)

39.26 Henrik Jørgensen (1985)

39.27 Flemming Jensen (1992)

39.28 Dennis Jensen (2003)

39.29 Carsten Jørgensen (1996)

39.31 Niels Kim Hjorth (1983)

39.32 Henrik Hardahl (1991)

39.35 Ole Hansen (1986)

39.36 Dennis Jensen (1998)

39.37 Peder Troldborg (1992)

39.39 Dennis Jensen (1996)

39.39 Dennis Jensen (2001)

39.42 John Christiansen (1987)

39.46 Jan Ikov (1991)

39.46 Klaus Hansen (1992)

39.46 Carsten Jørgensen (1993)

39.46 Dennis Jensen (2004)

39.50 Bjørn Sivertsen (1992)

39.51 Dave Taylor (1984)

39.54 Johan Larsson (2014)

39.56 Keld Johnsen (1984)

39.57 William Kiprotich (2005)

39.58 Steen Walter (2000)

Dyrehavens konge, Abdi Hakin Ulad, har vundet Eremitageløbet fire gange og glæder sig til 50 års jubilæet 7. oktober.

Kvinder – 43 tider under 47 minutter

43.45 Anna Emilie Møller (2016)

43.59 Dorte Vibjerg (1998)

44.07 Sylvia Kiberenge (2015)

44.21 Agnes Mutune (2007)

44.29 Dorte Vibjerg (2002)

44.32 Sylvia Kiberenge (2017)

44.51 Anja Jørgensen (1996)

44.53 Sylvia Kiberenge (2016)

44.57 Gitte Karlshøj (1989)

45.02 Annemette Jensen (1999)

45.04 Anja Jørgensen (1997)

45.11 Sara Sig (2015)

45.14 Pauline Njery (2008)

45.17 Pauline Njery (2007)

45.18 Annemette Jensen (1997)

45.21 Annemette Jensen (2003)

45.23 Susanne Nedergaard (1992)

45.26 Kersti Jakobsen (1986)

45.28 Annemette Jensen (2004)

45.32 Simone Glad (2017)

45.41 Tina H. Jensen (1991)

45.45 Maria Sig (2010)

45.48 Mette Holm Hansen (1983)

45.52 Anna Holm (2014)

45.54 Kirsten Marathon Melkevik (2011)

45.59 Anja Jørgensen (1994)

46.00 Sara Sig (2014)

46.02 Dorte Vibjerg (1997)

46.05 Lotte Strøyberg (1987)

46.05 Annemette Jensen (2005)

46.08 Jytte Pedersen (1999)

46.10 Dorthe Rasmussen (1988)

46.15 Anna Holm (2013)

46.16 Anja Jørgensen (1995)

46.19 Agnes Mutune (2008)

46.23 Bettina Romer (1993)

46.26 Anna Emilie Møller (2015)

46.35 Bettina Romer (1995)

46.38 Anitta Palshøj (1991)

46.38 Katja Jørgensen (1998)

46.42 Monicah Otwari (2003)

46.54 Heidi Jensen (2002)

46.55 Annemette Jensen (1996)

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.