Læge og marathonløber Jerk W. Langer advarer mod det voksende medicinforbrug, der følger i kølvandet på de mange overbelastningsskader, som løbere ofte rammes af.
- Der er ikke tale om doping, men håndkøbsmedicin som det smertestillende paracetamol og betændelsesdæmpende piller som bl.a. ibuprofen. Sidstnævnte har jeg endda hørt omtalt vitamin I. Det er fuldt lovligt at spise det, men cocktailen af medicin og hård træning eller konkurrence er en dårlig ide, siger Jerk W. Langer, som er med til at teste Løbnu.dk.
De fleste løbere er fornuftige og passer på deres krop. Men fra personlige samtaler med løbeentusiaster erfarer Jerk W. Langer, at medicinforbruget er betydeligt større end frygtet.
- Har man akutte smerter pga en skade, kan det være på sin plads at tage smertestillende piller for at dæmpe betændelsen, mens man aflaster eller helt holder pause i 1-2 uger, så skaden kan hele op. Men man må ikke fortsætte sin træning uændret, bare fordi pillerne har taget smerterne. Smerters biologiske funktion er altså at advare kroppen om, at led og muskler ikke kan klare mere – men med smertemedicinen skruer man simpelthen batteriet ud af brandalarmen, hvorefter kroppen bare skades endnu mere, forklarer Langer.
Indenfor den senere tid har mange løbere henvendt sig til lægen, for at få ham til at sige god for pillerne. Fx hvis de har fået en overbelastningsskade op til en stor konkurrence.
Læs alt om løbeskader i skadesordbogen her.
- Naturligvis er umenneskeligt hårdt at skulle stoppe op, når man har trænet i måneder op til et vigtigt løb. Jeg plejer at sammenligne det med at skulle holde inde 100 meter før toppen, når man er lige ved at bestige Mount Everest. Men jeg siger nu fra alligevel, for det er et skråplan, siger Jerk W. Langer.
- På grund af denne letsindighed bliver de smertestillende piller hurtigt en del af uniformen. Man snører skoene, snupper et par ibuprofener, og smutter så afsted på træningsturen. Og det foregår blandt almindelige motionsløbere, ikke kun i eliten. Fordi der er tale om håndkøbsmedicin, tror man ubevidst, at det er uskadeligt. Men det er pillerne absolut ikke.
Hvor sundt er det egentligt at løbe maraton? Læs Chris' svar her.
Jerk W. Langer advarer om, at smertestillende piller har mange flere potentielle skadevirkninger, end de fleste løbere kender til.
- Nyrerne påvirkes af smertepillerne, så man taber salt. Der er en klar overvægt af såkaldt vandforgiftning blandt brugere af smertestillende medicin. Ved vandforgiftning mangler kroppen salt, så hjernen svulmer op, og man bliver omtåget og kan miste bevidstheden. Det har man eksempelvis dokumenteret i en undersøgelse foretaget ved Boston Marathon. Blandt 100-milesløbere har man opdaget, at de smertestillende piller ligefrem fremkalder betændelse og irritation i kroppen, ligesom der er tegn på nedsat nyrefunktion, samt risiko for at tyktarmsbakterier passerer over i blodet, forklarer lægen.
Ud over forgiftning, kan den smertestillende medicin have endnu en meget uheldig bivirkning for løbere.
- I dyreeksperimenter synes de smertestillende piller at forsinke ophelingen af muskler, sener, ledbånd og knogler. Det har vi også set hos styrketrænere. Med andre ord kan et længerevarende pilleforbrug ødelægge træningseffekten. Hver gang man træner, stresses og nedbrydes muskler og sener en lille smule. Det er kun godt, for kroppen reagerer på stressen ved at blive stærkere. Men ibuprofen og i øvrigt også høje vitamindoser kan sætte en kæp i hjulet på denne nødvendige reparationsproces. Så bliver man ikke stærkere, men paradoksalt mere udsat for skader, siger Jerk W. Langer.
