45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. Det samme gælder 11 procent af alle skader i badminton. Knæene er nemlig særligt udsatte, når det kommer til sport og motion.
Udover de mange akutte skader, som skal forbi skadestuen, døjer langt flere med overbelastningsskader, som aldrig bliver anmeldt og dermed ikke får den rette behandling.
- Mange idrætsudøvere i dag er ikke tilknyttet en forening, og derfor får de oftest ikke den rette vejledning, når de har ondt i benene. De er måske begyndt at løbe eller spille badminton, og så mærker de nogle smerter i knæene og beslutter sig så for, at de ikke egner sig til den sport, og så giver de op. Dermed får de ikke den rette behandling, siger Johannes Madsen fra Dansk Idrætsforbund.
Mange af disse personer kan sagtens dyrke motion. Smerterne opstår oftest, fordi man er gået for hurtigt eller forkert i gang.
Med B.T. PLUS får du den store guide til:
- Sådan undgår du smerter
- De bedste træningsøvelser til smertefri knæ
- Find din knæskade
- De bedste behandlinger mod smerter
Det skal gøre ondt, før det gør godt.
Sådan lyder rådet ofte til motionister, men det kan ende med at koste på smertetærsklen resten af livet.
45.000 patienter humper hvert år ind på skadestuen med skader i bentøjet i forbindelse med sport og motion. 15 procent af alle skader i løb og fodbold sker i knæet. Det samme gælder 11 procent af alle skader i badminton. Knæene er nemlig særligt udsatte, når det kommer til sport og motion.
Udover de mange akutte skader, som skal forbi skadestuen, døjer langt flere med overbelastningsskader, som aldrig bliver anmeldt og dermed ikke får den rette behandling.
- Mange idrætsudøvere i dag er ikke tilknyttet en forening, og derfor får de oftest ikke den rette vejledning, når de har ondt i benene. De er måske begyndt at løbe eller spille badminton, og så mærker de nogle smerter i knæene og beslutter sig så for, at de ikke egner sig til den sport, og så giver de op. Dermed får de ikke den rette behandling, siger Johannes Madsen fra Dansk Idrætsforbund.
Mange af disse personer kan sagtens dyrke motion. Smerterne opstår oftest, fordi man er gået for hurtigt eller forkert i gang.
- Det er rigtig vigtigt, at folk styrker deres muskler på forsiden og bagsiden af låret, så deres knæ kan holde til belastningen ved træningen. Det kan man både gøre hjemme på stuegulvet eller i centret med maskinerne, siger fysioterapeut Jacob Saxkjær.
Ifølge Gigtforeningen er småskader i knæet ikke blot et spørgsmål om en midlertidig træningspause. Det er en reel advarsel mod, hvad der kan komme af kroniske smerter senere i livet.
- Har man fx fået en meniskskade i knæet i forbindelse med en forvridning, ændrer man bevægelsesmønstret, hvilket kan betyde, at man 10-12 år senere må døje med slidgigt. Det er altså ret tidligt at måtte døje med som 30-årig, hvis man er blevet skadet som 20-årig, siger fysioterapeut Lene Mandrup Tomsen fra Gigtforeningen.
Som regel er det de akutte skader, der resulterer i slidgigt, men også løber- og springerknæ kan ende med at forfølge én resten af livet.
- De kan ende med kroniske smerter, fordi man ikke tager skaden alvorligt. I sidste ende hæmmer det folk fra at dyrke motion, fordi smerterne hele tiden vender tilbage, siger Lene Mandrup Tomsen.
Har man allerede været ramt af en skade, bør man være ekstra opmærksom for at undgå nye skader. Ifølge Dansk Idrætsforening sker 75 procent af alle idrætsskader i væv, der allerede har været skadet en gang.
- Går man med et fejlbehandlet knæ eller en knæskade gennem længere tid, øges risikoen for slidgigt selvsagt, siger Jacob Saxkjær fra Fysiocenter Skodsborg.
