Man kan være tynd på mange måder, og ikke alle måderne er lige sunde.

Alligevel har dét, at være tynd for enhver pris, længe været det herskende, kvindelige skønhedsideal.

Men nu ser det ud til at ændre sig.

Ifølge et nyt studie er de slanke kvinder ikke længere de mest attraktive, med mindre de også samtidig er tonede eller muskuløse, skriver forlaget Springer i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Nyt studie: De smukkeste kvinder er 39 år i snit

»Der er et skift i det tynde, kvindelige skønhedsideal hen mod ét, som nu også inkluderer fysisk god form via det at være muskuløs, siger professor Frances Bozsik til forlaget Springer ifølge Videnskab.dk.

Han er den ledende forsker bag studiet og arbejder ved Department of Psychology på University of Missouri-Kansas i USA.

Måske kommer det ikke bag på nogen, da der de seneste år har været en spirende tendens til at hylde ikke kun tynde, men i højere grad også trænede og tonede kvindekroppe på de sociale medier under hashtags som blandt andet #fitspiration på Instagram.

Men at bevægelsen rent faktisk kan være udtryk for et større skift i det moderne, kvindelige skønhedsideal, har Frances Bozsik og hendes hold nu skabt et videnskabeligt grundlag for.

Det gjorde de ved at se på bikini-billeder af vindere fra den amerikanske skønhedskonkurrence Miss USA, hvor deltagerne ikke kun bedømmes på deres udseende, men også ud fra hvor godt de passer ind i deres samtids skønhedsidealer.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er den sundeste vægt?

Forskerne bad en gruppe af 78 kvindelige studerende om at bedømme beauty-vinderne ud fra hvor henholdsvis tynde, muskuløse og attraktive, de var.

En anden metode, forskerne benyttede sig af, var at bruge fotoredigering til at ‘fjerne’ alle tegn på muskler eller en tonet krop på billederne af en række af beauty-vinderne.

Derefter bad forskerne en anden gruppe på 64 kvindelige studerende om at sammenligne de redigerede kvinder med de mere optegnede og muskuløse kvinder på de originale billeder.

Resultatet var, at beauty-vinderne gennem de seneste 15 år er blevet mere muskuløse, og at forsøgsdeltagerne samtidig bedømte de muskuløse vindere som værende mest attraktive frem for de 'almindeligt' tynde kvinder.

Andre artikler på Videnskab.dk

Kvinder fortæller: Sådan får vi orgasme

Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud

Dating-forsker: Disse faktorer påvirker, om du finder den eneste ene