Søndag var det endnu engang blevet tid til BTs store børneløb i København Zoo

Solen strålede over de 750 børn og lige så mange forældre, der kom i mål efter at have løbet de 2 km i København Zoo i BT’s børneløb 2012. Selvom nogle var hurtigere end andre, vandt alle en velfortjent guldmedalje og en godtepose med bl.a. chokolade, et Anders And-blad og en fribillet til København Zoo. 

Se billederne fra dagens arrangement i København

Inden da havde børnene, der var klædt i alle farver, varmet op med høje knæløft, hop og twists i det støvede grus sammen med børneløbets opvarmer, der ivrigt fik alle til at deltage, så de kunne få varmen.

- Hvor ser I dejlige og eventyrlige ud, lød det ud over børne- og forældremængden.

Herefter var børnene klar til at løbe ruten, som førte dem blandt tigre, løver og elefanter. Børnene var delt op i aldersgrupperne 11-12 år, 9-10 år, 7-8 år og fra 6 år og nedefter, og blev sendt af sted med få minutters mellemrum.

Efter alle var kommet i mål, var der mulighed for at få taget et billede sammen med Svampebob. Og han var populær, hvilket en lang kø vidnede om. 

Se alle resultaterne her