De fleste kan genkende eller kender dem. Personer, der glemmer hvad de er i gang med, og som ikke kan huske, hvad de skal lave bagefter.
De lægger madpakken i opvaskemaskinen i stedet for køleskabet og sover elendigt. De er ganske enkelt stressede. Men kan vi også genkende de stressede børn?
Det får du med BT PLUS:
I BT PLUS forklarer Chris MacDonald, hvilke signaler et stresset barn udsender , så man bedre kan opdage barnets mistrivsel i tide.
Dernæst for du i 'Syv stærke' gode råd til at håndtere stress i din og dine børns hverdag
BT PLUS anbefaler også:
De fleste kan genkende eller kender dem. Personer, der glemmer hvad de er i gang med, og som ikke kan huske, hvad de skal lave bagefter.
De lægger madpakken i opvaskemaskinen i stedet for køleskabet og sover elendigt. De er ganske enkelt stressede. Men kan vi også genkende de stressede børn?
For stress optræder lidt anderledes hos børn end voksne. Et stresset barn kan give sig til udslag på mange forskellige måder eksempelvis i form af et udadvendt barn, som ændrer adfærd – bliver stille og indelukket.
Stress forekommer hos de yngste i Danmark og danske børn og unge oplever i stigende grad psykisk mistrivsel i deres hverdag, viser resultater fra den store skolebørnsundersøgelse.
Skolebørnsundersøgelsen
Professor Bjørn Holstein ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, er en af forskerne bag den store danske Skolebørnsundersøgelse, hvor man blandt andet har sat fokus på og undersøgt den mentale sundhed blandt danske børn i alderen 11-15 år.
Når man måler mental sundhed blandt børn tager man ikke en blodprøve, man spørger til børnenes subjektive mentale tilstand. I Skolebørnsundersøgelsen målte man mental sundhed (stress) ved at spørge ind til oplevelsen af pres fra skolearbejdet, som naturligvis kun siger noget om skolelivet og ikke andre sider af livet.
Resultater fra Skolebørnsundersøgelsen viser, at 9,6 pct. af alle 11-15-årige oplever meget pres fra skolearbejdet og 19,8 pct. noget pres. I alt 29,4 pct.
De 15-årige piger er særlig hårdt ramt - hele 42,6 pct., mens 21,6 pct. af de 11-årige er ramt.
Bjørn Holstein beretter videre, at forekomsten af oplevet pres fra skolearbejdet er ca. fordoblet i perioden 1994-2010. En anden måde at måle børn og unges mentale sundhed er via rapportering af symptomer.
I Skolebørnsundersøgelsen anvendte man en målestok som 'mindst et psykisk symptom hver dag', som består af fire symptomer: ked af det, irritabel / i dårligt humør, nervøs, svært ved at falde i søvn.
Hvis et barn eller et ungt menneske har mindst et af disse symptomer hver eneste dag, så har man det ikke godt.
I Danmark er der 16 pct. af de 11-15-årige, som har mindst et psykisk symptom hver dag. Forekomsten er lidt højere blandt piger end drenge og andelen har været svagt stigende fra 1991 til 2010.
Bjørn Holstein og andre forskere er ikke sikre på hvad den fulde konsekvens er, når børn og unge oplever denne form for stress, men når alt kommer til alt, så er enhver form for psykisk mistrivsel i barndommen og ungdommen relateret til nedsat læring og psykisk mistrivsel i voksenlivet.
Sådan opdager du det
Den mentale sundhed blandt de danske børn og unge skal tages alvorligt, men hvordan lægger du mærke til om dit barn er stresset?
Ifølge familierådgiver Lene Bagger og psykolog Lisbeth Lenchler-Hübertz er det vigtigt at skelne mellem adfærdsmæssige og fysiske stress-symptomer.
For at forebygge stress skal man være opmærksom på de adfærdsmæssige forandringer for de kommer ofte før de fysiske symptomer, som et resultat af stressbelastningen
Her er det vigtigt at lægge mærke til om barnet generelt ændrer adfærd og kontakt, eksempelvis om barnet bliver mere indesluttet eller udad reagerende.
Disse reaktioner er ofte et tidligt signal om ubalance og et signal til omgivelserne. Nogle børn bliver mere opmærksomhedssøgende i forhold til voksne, mens andre bliver urolige i børnegruppen.
Et ofte overset symptom er ændrede søvnmønstre, besvær med at falde i søvn, hyppig opvågning og at vågne før man er udhvilet. De fysiske symptomer på stress hos børn kan være tilbagevendende hoved- og mavepine, afføringsproblemer, kvalme og generelt fysisk ubehag.
Når et barn følelsesmæssigt oplever ikke at slå til og står uden strategier til at håndtere de krav og forventninger, der bliver stillet, uanset om disse skyldes barnets egne vanskeligheder eller samspillet med omgivelserne i forbindelse med eksempelvis sygdom, skilsmisse, mobning, højt konfliktniveau m.m., udløses stress.
Omgivelserne spiller en vigtig rolle
Lene Bagger og Lisbeth Lenchler-Hübertz mener, at forældrenes livsform og tempo i hverdagen altid vil have direkte indflydelse på barnets livsvilkår i kombination med forældrenes håndtering af egen stress.
Derudover bør man også have fokus på grundvilkår og stressfaktorer, der er i barnets øvrige hverdag i institutionen, skolen, SFO mm. For en del børns vedkommende er det også en realitet, at de skal forholde sig til to hjem og familiekonstellationer, hvilket er en belastningsfaktor, som dog ikke nødvendigvis udløser stress hos barnet.
Hvor voksne mennesker udvikles under stress i balance, så er det ikke umiddelbart sammenligneligt med børn. For at udvikle sig har børn brug for en tryg base med vis forudsigelighed.
Se dit barn Alle mennesker, ung som gammel, vil gerne ”ses”, men børn har et særligt behov. At blive set handler om ord og handling, som skaber tryghed – ikke afstand.
Alle følelser er ok Imødekom alle barnets følelser, så alle følelser opleves og læres som værende ok, både de positive og mindre positive, så barnet lærer at beherske hele følelsesregistret.
Børn efterligner Hvis du råber af dit barn, fordi du selv er stresset, så kan du kun forvente den samme tone retur. Hvis du er stresset, så tag et par dybe vejrtrækninger inden du kommunikerer med dit barn.
Spis med dit barn Prioriter at spise med dit barn. Minimum 1 gang om dagen, hvor hele familien er samlet omkring middagsbordet.
Vær nærværende med dit barn Sluk computeren, lad mobilen være lydløs, sluk fjernsynet og vær mentalt tilstede, når du er sammen med dit barn.
Leg med dit barn Leg med dit barn og grin sammen med dit barn hver dag. Det behøves ikke være timelange udflugter, men skab plads til leg og smil i hverdagen.
Lyt til dit barn Spørg hvordan dagen er gået. Hvad barnet har oplevet og lært, så barnet lærer at udtrykke sig og dette fremmer muligheden for at opfange potentielle symptomer på stress.
