Løberne, der har indtaget de danske landeveje, har fat i den lange ende: Et nyt studie viser, at hvis du løber lange distancer, udskyder man kroppens aldring.

Løbere, der livet igennem løber langdistancer, udskyder deres aldring, skriver Bispebjerg Hospital ifølge Videnskab.dk.

Ny forskning viser, at de mange kilometers løb sørger for, at færre skadelige sukkerkrydsbindinger – et velkendt tegn på aldring – hober sig op i bindevævet i sener, muskler, hjerte og kar.

Læs også på Videnskab.dk: Så mange kalorier forbrænder du ved sex

Samtidig har langdistanceløberne også færre skader i for eksempel sener, menisk og brusk, og risikoen for livsstilssygdomme er mindre, skriver Bispebjerg Hospital.

- Vi har påvist, at livslangt langdistanceløb gør en forskel. De ældre langdistanceløbere, som har været med i vores studie, har over 21 procent mindre ophobning af de skadelige sukkerkrydsbindinger i deres bindevæv, sammenlignet med slanke, raske, stillesiddende personer. Så det er altså muligt at udskyde sin aldring ved at løbe langt hele livet, siger post.doc Christian Couppé.

Læs også på Videnkab.dk:

Sådan får man passionerede fodboldfans til at skifte øl ud med motion

3D-printet løbesko reparerer sig selv

Løb giver dig fem ekstra leveår