Boldspil i ny forklædning øger din knogle- og muskelstyrke samt forebygger livsstilssygdomme, viser nye studier. Og det er aldrig for sent at komme i gang
»Mormor! Morfar!« De to knægte råber og vinker efter spillerne inde på banen, hvor omkring 30 spillere jagter en fodbold. Deres hårfarve afslører, at alderen har passeret 60, men der bliver gået til den både på herre og damesiden - og sygdommene, dem har de parkeret ved indgangen.
»Der er noget ved den bold. Jeg kan have en følelse af ikke at kunne løbe mere. At jeg ikke har luft. Men når så bolden ligger der foran mig, glemmer jeg det helt,« siger en af kvinderne på banen.
Når bolden triller rundt mellem de mange kondisko, zigzagger mellem kegler og indimellem lander i nettet bag målmanden, er der kun store smil, fjol og drillerier - aldrig sure miner.
»Men vi har heller ingen fædre på sidelinjen,« joker en anden af kvinderne og henviser til de lidt for ambitiøse fædre, som råber op, når hendes børnebørn spiller kamp.
Det gode humør gør, at folk trofast møder op hver eneste torsdag hele året uanset vejret, fortæller idékvinden bag den ugentlige omgang fodboldfitness i Frederikssund, 69-årige Aase Hansen.
Og som sidegevinst får de gennem leg med bolden styrket knogler, muskler og balance, og nedsætter risikoen for en lang række livsstilssygdomme, som ellers har ry for at indhente én med alderen. Professor i sport og sundhed ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Peter Krustrup, har undersøgt effekten af både fodbold- og håndboldfitness. Resultaterne af sidstnævnte har han og ni kollegaer netop udgivet i det internationale tidsskrift ‘Journal of Sport and Health Science’. Konklusionen er klar: Efter bare 12 ugers træning er det muligt at forbedre både intervalarbejdsevne, muskelmasse og ikke mindst knoglesundhed, som ca. 400.000 danskere døjer med.
»Fodbold- og håndboldfitness er meget effektive træningsformer, som hjælper til at forebygge livsstilssygdomme, herunder knogleskørhed,« siger professoren som lige nu er ved at undersøge, om andre lignende sportsgrene som basketball, ultimate og floorball kan have samme sundhedsmæssige gevinster.
Kort sagt er fodbold- og håndboldfitness en let tilgængelig udgave af de to populære boldspil, hvor man har skruet ned for regler og udstyr, så alle kan være med. F.eks. må man ikke drible i håndboldfitness, og man bruger en blød bold.
I det seneste studie af håndboldfitness spillede 28 unge, utrænede kvinder mellem 20 og 30 år to gange om ugen i 70 min. Kvinderne øgede deres muskelmasse med 2,1 pct. og knogletæthed i lårbensknoglen med 0,8 pct. Til sammenligning mister kvinder mellem 30-50 år en halv til hel pct. i knogletæthed om året, hvis ikke de er fysisk aktive.
»Så hvis vi kan skabe en stigning på 0,8 pct. ved 12 ugers træning, så er det et rigtig godt boost til knoglestyrken og en meget flot stigning på forholdsvis kort tid,« siger Peter Krustrup.
Når fodbold- og håndboldfitness er så effektiv, skyldes det, at træningen både indeholder styrke-, udholdenhed og høj-intens intervaltræning (intervaltræning med høj puls, red.).
»Det er meget få sportsgrene, hvor du rammer alle tre parametre. Men det gør man her, og det er de mange hurtige løb, retningsskift, opbremsninger og hop, der er forklaringen på, at det giver både større muskler og stærkere knogler,« siger han.
I 2014 var Aase Hansen selv lige ved at blive indhentet af en livsstilssygdom. Hun var landet i sofaen foran TV’et med et alt for højt blodtryk. Heldigvis dukkede et par ældre herrer op på TV-skærmen og fortalte, hvordan fodbold havde styrket deres forsvar mod prostatakræft. Aase Hansen, der indtil nu aldrig havde rørt en fodbold, fik en ide. Hun ville starte sit eget hold, så hun kunne undgå den blodtrykssænkende medicin.
»Pillerne gjorde ikke noget godt for mig. Jeg havde det ad pommern til. Men fodbold, det får jeg det godt af,« siger Aase Hansen, som i dag har normalt blodtryk.
Det er aldrig for sent at snøre fodboldstøvlerne og dermed forebygge sygdom, lyder det fra Peter Krustrup. Det viser studiet af de utrænede kvinder.
»Har man ikke været så aktiv som barn og ung, kan man stadig gøre meget for at rette op på det. Træningen kan betyde, at man kan forbedre balancen og styrke knoglerne, og dermed reducere risikoen for fald og knoglebrud, når man bliver ældre,« siger han.
Bente Langdahl, der er professor og overlæge ved Aarhus Universitet og forsker i knogleskørhed, er enig i, at det aldrig er for sent.
»Det er sværere at bygge knogler op, hvis man er en kvinde over 60 år, men det betyder stadig noget at være fysisk aktiv,« siger hun.
12 ugers træning er dog for lidt, hvis man vil styrke sine knogler, mener Bente Langdahl. Det er ‘et langt sejt træk’, der skal til:
»Derfor er det enormt vigtigt, at man går i gang med noget, man synes er sjovt, fordi der så er større chance for, at man holder ved. Samtidig skal det helst være vægtbærende. Derfor er det bedre at spille håndbold og fodbold end at svømme og gå en tur,« siger hun.
Risikoen for skader er dog også større ved boldspil. Men i modsætning til fodbold og håndbold i fjernsynet, er der langt færre skader i hhv. fodbold- og håndboldfitness.
»Begge sportsgrene er kreeret til at minimere risikoen for skader, bl.a. ved opvarmning med styrke og balanceøvelser og ved, at man ikke skal spille kampe - kun deltage i træning på små baner,« siger Peter Krustrup.
Tilbage på banen i Frederikssund er dagens ældste spiller, Kurt ‘Slagter’ Mikkelsen på 81 år, ivrig efter at fortælle, hvordan formiddagene på kunstgræsset holder både hans krop og hjerne ung. »Hvorfor er det altid dig, der stjæler al opmærksomheden,« lyder det fra hans mandlige medspillere bag ham: »Du er fandme ligesom Bendtner!«.
Selvom tonen og tacklingerne er lidt hårdere på mændenes banehalvdel, er de både hos kvinderne og mændene opmærksomme på at passe på hinanden. Der skal være plads til alle. Uanset fysisk og kendskab til fodbold.
Hvis én er ved at falde, hjælper man lige med en støttende hånd - også selvom det er modstanderen. Og får man ondt et sted kan man bare “ta’ en tår vand”. Det er kodeordet for lige at gå ud til siden og komme sig, uden man behøver at dele hele ens sygdomshistorie med holdet.
»Vi går til den, men vi passer på hinanden,« siger en af mændene, som nu indrømmer, at der på herresiden har været et par skader:
»Men nu er vi begyndt at varme op. Det hjælper.«
