Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det startede med The Great Wall Marathon på den kinesiske mur i 1999. Siden har Albatros Travel i samarbejde med DAF og BT med stor succes arrangeret i snesevis af eventyrlige maratonløb rundt om i verden.

Nyeste skud på Albatros’ adventure-stamme er Bagan Temple Marathon i Myanmar. Premieren i det eksotiske tidligere Burma bliver 2. november 2013.

– Jeg mindes ikke at have set en mere spændende maratondestination. Et fantastisk område med hundredvis af templer, siger løbsarrangør Rune Nortoft, Albatros Travel.

Sammen med kollega Lars Fyhr har han været i Bagan, og begejstringen er stor.

– Det bliver et maratonløb i enestående kulturelle omgivelser, siger han.

Albatros Travel har to løb tilbage på 2012-programmet: The Polar Circle Marathon på den grønlandske indlandsis 20. oktober og det australske solformørkelsesløb, The Solar Eclipse Marathon, 14. november.

Det 14. Great Wall i Kina finder sted 18. maj 2013.

Andre læser også