Hot-yoga, hvor man laver yoga-øvelser i et rum, der er opvarmet til omkring 40 grader, giver ikke mindre risiko for hjertesygdomme end almindelig yoga.

Det konkluderer forskere fra Texas State University, der har undersøgt den videnskabelige effekt af hot-yoga i et nyt studie. Det skriver theguardian.com ifølge Videnskab.dk.

»Stillingerne og vejrtrækningsøvelser er nok i sig selv uden et opvarmet lokale til at give de forbedringer, som kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme,« fortæller Stacy Hunter fra Texas State University, som er hovedforfatter på det nye studie, til theguardian.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Yoga giver lige så mange skader som andre motionsformer

Hot-yoga kan ellers, ifølge fortalerne, smidiggøre musklerne og give vægttab, fordi varmen får dig til at svede mere, og så skille det øge blodcirkulationen og nedsætte risikoen for åreforkalkninger.

For at undersøge påstanden har forskerne målt på forsøgspersoner, som dyrkede yoga i henholdsvis 40,5 grader og ved stuetemperatur.

Forskerne sammenlignede forsøgspersonerne med en kontrolgruppe, som slet ikke dyrkede yoga.

Læs mere på Videnskab.dk: Sund kost giver dig ikke automatisk et bedre helbred

Resultatet viste, at hot-yoga-gruppen ikke klarede sig bedre end den almindelige yoga-gruppe, når man så på blandt andet kolesteroltal, blodtryk og vægttab.

Forskerne påpeger dog selv, at der er tale om et mindre studie, og at der derfor skal laves mere forskning, før man endeligt kan slå konklusionen fast.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvordan vågner man bedst om morgenen?

17 påstande om vægttab, sundhed og træning – sande eller falske?

Skal jeg pudse næse eller snøfte snot?

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.