88-årige Finn Kristiansen tager turen fra Thorsminde ved Vesterhavet til Dyrehaven: ”Man bliver aldrig for gammel til at samle på oplevelser og sætte sig et mål.” Foto: Jens Nørgaard Larsen.
88-årige Finn Kristiansen tager turen fra Thorsminde ved Vesterhavet til Dyrehaven: ”Man bliver aldrig for gammel til at samle på oplevelser og sætte sig et mål.” Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Når man er vant til at løbe i stiv vestenvind på landtangen mellem Vesterhavet og Nissum Fjord, er det dejligt at komme lidt i læ i Dyrehaven.

Søndag 8. oktober skal superveteranen fra Thorsminde, Finn Kristiansen, 88, være med i Eremitageløbet for 27. gang.

I 2014 deltog han sammen med en datter, et barnebarn og to oldebørn og indskrev sig i Eremitageløbets historie. Det var første gang, fire generationer var med i Familien Danmarks løb nr. 1. Fire generationer var også med året efter, dog kun ét oldebarn.

Familieholdet kaldte sig ”Team FUT” efter oldefars kælenavn i sin tid i Søværnet, hvor han underviste i fysisk uddannelse og træning.

”I år løber jeg sammen med mit barnebarn, Thomas Mørk, og jeg glæder mig som altid til at komme en tur i Dyrehaven,” siger Finn Kristiansen.

”Jeg elsker at løbe og er taknemmelig over, at jeg stadig kan være med, selv om det går langsommere for hvert år. Der er ikke så mange på min alder, der løber. Jeg nyder det, når man klapper af en gammel en som mig. Jeg glæder mig til Eremitageløbets 50 års jubilæum næste år. Det bliver et fantastisk løb. Man bliver aldrig for gammel til at samle på oplevelser og sætte sig et mål.”

Som 67-årig markerede han sin overgang til pensionisttilværelsen med at debutere på maraton i Berlin. I alt har han gennemført otte maratonløb (tre i Berlin, tre i Rom og et i Paris og Prag).

”Jeg var med i Athen Marathon i 2014 og 2015 sammen med Thomas, men udgik begge gange midt i løbet. I min verden giver to halve en hel. Det tilfredsstiller min ærgerrighed,” ler han.

 

88-årige Finn Kristiansen tager turen fra Thorsminde ved Vesterhavet til Dyrehaven: ”Man bliver aldrig for gammel til at samle på oplevelser og sætte sig et mål.” Foto: Jens Nørgaard Larsen

 

Københavns Idræts-Forening, Københavns Skiklub og BT inviterer for 49. gang til motionsfest i nationalskoven. Læs mere og tilmeld dig på www.elob.dk

BT bringer på søndag et otte siders tillæg om Eremitageløbet med løbet i tekst og billeder. Læs bl.a. artikler med Dansk Atletik Forbunds direktør, Jakob Larsen, og to af Eremitageløbets ambassadører, den mangeårige topløber Henrik Them og lægen Jerk W. Langer.

 

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.