Få en festlig start på løbeåret med et indendørs løb.

Et løb, der skiller sig ud og er en spændende måde at starte 2013 på, er et indendørs løb i Bella Center på Amager.

Under Ferie & Fritid i Bella 18.-20. januar er der fokus på den aktive ferie og livsstil, og lørdag 19. januar kl. 15.00 lyder startskuddet til et motionsløb over ti kilometer på en to kilometer lang rundstrækning, der gennemløbes fem gange.

Løberne kommer gennem alle hallerne på den store udstilling, og flere tusinde tilskuere er garant for stemning og atmosfære. Tag en hurtig beslutning og få en festlig og utraditionel start på løbeåret.

Startgebyret er 100 kr., som inkluderer entré for løberen og en gæst til Ferie & Fritid i Bella. Læs mere og tilmeld dig på www.lidtmere.dk/sport

Berlingske Media er også mediesponsor for et af forårets største og mest traditionsrige løb, BT Halvmarathon, 21. april fra Kongens Lyngby til Nærum.

Vil du være en af de 10.000 deltagere i den nordsjællandske klassiker, kan du tilmelde dig på www.bthalvmarathon.dk