Eremitageløbets ambassadør, TV-journalisten Jimmy Bøjgaard, kombinerer løbetræningen med tennis, ishockey og cykling.
Eremitageløbets ambassadør, TV-journalisten Jimmy Bøjgaard, kombinerer løbetræningen med tennis, ishockey og cykling.

For TV-journalisten Jimmy Bøjgaard er Eremitageløbet ikke bare et motionsløb blandt mange, og Dyrehaven er ikke bare en skov. De er unikke.

”Eremitageløbet og Dyrehaven oser af historie. Traditionernes løb, Eremitageløbet, er de mest fantastiske 13 kilometer i Danmark. En suveræn rute. Og dyrenes skov er en perle. Den bedste og smukkeste ramme for et motionsløb, man kan forestille sig,” siger han.

”Da jeg blev spurgt, om jeg vil være ambassadør for Eremitageløbet, var jeg ikke i tvivl. Jeg blev glad og stolt. Det er et løb, jeg og tusindvis af andre, som elsker at løbe, står i gæld til og gerne vil bakke op. Får man Eremitageløbet i blodet, vender man tilbage til Dyrehaven år efter år. Jeg glæder mig til E-dagen 8. oktober som et barn til juleaften. Tak til dyrene, fordi vi må låne deres skov.”

AIR BERLIN

Sportsjournalisten og TV-værten Jimmy Bøjgaard, 43, debuterede i Dyrehaven i 2006. Han supplerer løbetræningen med tennis, ishockey og cykling og nyder at kunne variere sine fire foretrukne motionsformer.

”Jeg elsker stemningen i skoven før starten og under Eremitageløbet og er fascineret af den lange række af løbere. Man kan ligefrem mærke sammenholdet,” siger han.

”Det kan godt være, at 13 kilometer ikke lyder af så meget. Men tro mig, det er ikke noget let løb med de mange bakker. Du skal være i rimelig god træning. Men det er jo også dét, der er idéen med løbet. Den regelmæssige træning for sundhed og velvære.”

Zobel 45u0

Jimmy Bøjgaard har stor respekt for topløberne, som gennem årene har kastet glans over festen i skoven.

”Jeg beundrer en løber som Henrik Jørgensen, som var i verdenseliten i sidste halvdel af 80erne. Og i den nye generation har vi navne som Anna Emilie Møller og Abdi Hakin Ulad, som ikke er kulmineret endnu. Annas løbsrekord i Dyrehaven sidste år som 19-årig understreger hendes unikke talent,” siger han.

Eremitageløbets 13 ambassadører er Anna Emilie Møller (rekordholder hos kvinderne med 43.45), Abdi Hakin Ulad (tredobbelt vinder), Henrik Jørgensen (rekordholder hos mændene med 38.40 og firdobbelt vinder), Jerk W. Langer (læge og passioneret motionsløber), Dennis Jensen (seksdobbelt vinder), Annemette Rosén, tdl. Jensen (femdobbelt vinder), Paw Henriksen (skuespiller og passioneret motionsløber), Gert Kärlin (dobbelt vinder), Bjørn Ask Hansen (har deltaget hvert år siden 1969), Morten Spiegelhauer (journalist og passioneret motionsløber), Lars Bom (skuespiller og passioneret motionsløber), Henrik Them (tre gange nr. 2) og Jimmy Bøjgaard (journalist og passioneret motionsløber).

Peter Zobel 3243295692

Det 49. Eremitageløb afvikles søndag 8. oktober. Læs mere og tilmeld dig på Elob.dk.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.