Engang i 60’erne løb Kirsten Carlsen ud af Søndermarken og blev stoppet af politiet.
»En venlig betjent spurgte, om der var noget galt. Jeg forklarede, at jeg var ude at træne. Dengang var en løber på gaden et sjældent syn, og betjenten ville sikre, at der ikke var nogen efter mig.«
I en artikelserie i BT i 2011 mindedes Eremitageløbets første legendariske skikkelse, den firdobbelte vinder Kirsten Carlsen, en episode, som tegner et billede af motionsbevægelsens barndom.
Som led i skitræningen var hun begyndt at løbe, inspireret af sin mand, Svend W. Carlsen, der sammen med Peter Schnohr fik idéen til Eremitageløbet og gik til BT med et genialt forslag, det gamle bladhus straks var med på.
Kirsten Carlsen var i 1968 i Grenoble den første kvindelige danske skiløber, som deltog i de olympiske vinterlege. Hun vandt det første E-løb året efter og gentog bedriften de følgende tre år.
»Jeg lærte tidligt at kvæle mig selv. Dén evne og lyst til at presse sig selv til det yderste og løbe sig helt ud var der ikke mange piger, der havde dengang,« sagde hun for fem år siden.
Eremitageløbet, arrangeret af Københavns Idræts-Forening, Københavns Skiklub og BT, er først og fremmest et motionsløb. Verdens første af sin slags. Et løb for sundhed og velvære. Men det er også et løb for eliten. Blandingen af bredde og top er et charmerende særkende for den traditionsrige skovtur i den efterårsklædte Dyrehave.
Denne signatur kan ikke lade være at beundre eliteløberne. Siden 1972 har jeg hvert år haft fornøjelsen at interviewe E-løbets vindere, og jeg har dyb respekt for det talent og den kæmpeindsats, der ligger bag deres præstationer.
I 1987 løb Henrik Jørgensen i mål i rekordtiden 38.40. Selv om flere kenyanske topløbere har forsøgt attentat på den, er det stadig den hurtigste tid, der er løbet på den knap 13,3 kilometer lange og kuperede rute gennem nationalskoven.
»Jeg løb mit første Eremitageløb som 13-årig. Det har altid været sjovt at være med i Dyrehaven. Det er det bedste motionsløb, jeg kender. Men der var løb, jeg vægtede højere end E-løbet. Jeg havde først og fremmest fokus på banen og maraton. På rekorder og mesterskaber,« har E-løbslegenden sagt om sine gyldne år i skoven, som gav ham fire sejre.
Henrik Jørgensen vandt London Marathon i 1988 i 2.10.20 (hans danske rekord er på 2.09.43, da han blev nr. 5 i London i 1985). Han deltog ved OL i Los Angeles i 1984 og Seoul i 1988, og i sin lange karriere i verdenseliten kan han også se tilbage på niendepladsen i VM på maraton i Rom 1987.
Herlev-drengen med det unikke talent og den store viljestyrke har siden 1990 boet på Bornholm og er gift med bornholmerpigen Mette Holm Hansen, som har vundet E-løbet tre år i træk (1983-85). Datteren Anna Holm Hove (tdl. Baumeister), som OL-debuterede på maraton i Rio de Janeiro, har foreløbig to E-løbssejre (2013 og 2014). Én sejr mere, og familien kan dække op til ti med BTs sølvfade.
Ingen har vundet så mange sejre i Dyrehaven som Dennis Jensen og Carsten Jørgensen. De har seks sejre hver.
»Der er stor prestige i at vinde Eremitageløbet. En sejr i Dyrehaven vejer tungere end et dansk mesterskab,« siger Dennis Jensen.
Han debuterede som 12-årig og blev motiveret af sin skolelærer, Erling Lausen, på den lille ø i Storebælt, Agersø, hvor han boede som barn.
»Jeg husker mine første år som E-løber. Jeg drømte om engang at blive blandt de tusinde bedste. Og jeg husker Erlings stolthed og glæde, da hans gamle elev vandt sin første sejr i Dyrehaven i 1997,« mindes Dennis Jensen.
Dyrehaven har altid været Carsten Jørgensens terræn. Jo hårdere, jo bedre. Den råstærke og alsidige sjællandske fighter, som nu bor på New Zealand, blev kaldt ”The Moose” (elgen) på grund af sin karakteristiske stil.
Han fik sit internationale gennembrud med EM-guldet i cross i Portugal i 1997, og året efter satte han danske rekorder på 10.000 meter (27.54.76) og halvmaraton (1.01.55). Det er stadig de hurtigste tider, en dansker har løbet. Som orienteringsløber har han vundet individuel VM-bronze på langdistancen og VM-guld i stafet. I E-løbet er hans bedste tid kun fem sekunder fra Henrik Jørgensens rekord. I sandhed en klasseløber.
Annemette Jensen (i dag gift Rosén og mor til 2-årige Nikolai) er den mest vindende kvindelige løber med fem sejre. Den første i 1999 og efter tre års fravær fire i rap.
»Jeg kan godt lide det varierede og udfordrende terræn. Det er noget andet end en kedelig og flad ti kilometer på landevej. Eremitageløbet har givet mig mine dejligste oplevelser på dansk grund,« siger hun.
Anja Jørgensen er på listen over de mest vindende kvindelige E-løbere på andenpladsen (sammen med Kirsten Carlsen) med fire sejre i træk.
En helt unik E-løbspige var Loa Olafsson, som de seneste 25 år har boet i USA. Hun vandt tre år i træk (1976-78), dengang løbet var omkring 500 meter længere end i dag.
Danmarks bedste kvindelige langdistanceløber gennem tiderne var langt forud for sin tid og satte som 20-årig KIF’er i 1978 uofficielle verdensrekorder på 5.000 meter (15.08.8), 10.000 meter (31.45.4) og ti kilometer landevej (32.33). Fordi tiderne var opnået i felter med både mænd og kvinder, blev de ikke anerkendt officielt.
Loa Olafsson sidste løb var i februar 1980 i Auckland på New Zealand. Det var hendes debut på maraton. Målet var at slå Grete Waitz’ verdensrekord fra New York 1979 på 2.27.33. Loa lagde ud med 34.48 for de første ti kilometer, og ved 21 kilometer lå hun til en sluttid på 2.25.
En alvorlig fodskade på grund af for lette sko tvang hende til at udgå. Hun vendte aldrig tilbage til den internationale atletikscene, men valgte at satse på en karriere i erhvervslivet. Hun var dengang 22 år.
I 2016 satte to olympiske løbere sig på Dyrehavens trone. Maratonløberen Abdi Hakin Ulad for tredje gang og forhindringsløberen Anna Emilie Møller for første gang.
Abdi Hakin Ulad er flygtning fra Somalia og blev dansk statsborger i 2010. På grund af forkølelse havde han på forhånd slået alt om en rekord ud af hovedet, men der er ingen tvivl om, at han er en alvorlig trussel mod Henrik Jørgensens eventyrlige 38.40 for næsten 30 år siden.
19-årige Anna Emilie Møller er i undertegnedes optik det største danske talent på langdistancen siden Loa Olafsson og satte E-løbsrekord med 43.45. Det var 14 sekunder hurtigere end Dorte Vibjergs 18 år gamle rekord.
Fænomenet fra Blovstrød Løverne var i 2014 og 2015 blevet nr. 3 i Dyrehaven og forbedrede sin personlige rekord med hele to minutter og 41 sekunder.
Som BT skrev: »Kun himlen sætter grænser for Anna Emilie.«
Eller som hendes træner, den tidligere E-løbsvinder og maratonstjerne Kersti Jakobsen, formulerede det: »Anna er uden for nummer.«
Abdi Hakin Ulad og Anna Emilie Møller glæder sig til det 49. Eremitageløb søndag 8. oktober.
Du kan læse mere og tilmelde sig festen i Dyrehaven HER
