Mindre, men hårdere træning giver gevinst hos utrænede og moderat trænede. Ny dansk forskning viser nu, at det samme gælder de såkaldte ’supermotionister’

Av! Det ord, der bedst opsummerer intervaltræning.

Intervaltræning handler om kortere og mindre træning med højere intensitet, og metoden har vundet større og større indpas blandt både motionister og professionelle atleter de senere år. Det skriver Videnskab.dk.

Også forskerne er begyndt at interessere sig for intervaltræning, og på Københavns Universitet har idrætsforsker Thomas P. Gunnarsson netop forsvaret sin ph.d.-afhandling, der undersøger, hvordan intervaltræning påvirker meget veltrænede motionister med et kondital omkring 60.

Og resultaterne taler deres tydelige sprog: Hvad end der er tale om veltrænede fodboldspillere, løbere eller cykelryttere, er der markante forbedringer at hente ved at sætte intensiteten op – uanset om de er vant til højintens træning som fodboldspillere eller til mere jævn træning som løbere og cykelryttere.

Læs også på Videnskab.dk: Det sundeste vægttab kræver både motion og diæt

Thomas P. Gunnarssons ph.d.-afhandling er baseret på flere studier, hvor især to er interessante for supermotionister.

Det ene studie undersøger, hvordan cykelryttere, der dyrker konkurrencecykling på motionsplan, reagerer på en markant nedgang i træningsmængde og en markant forhøjet intensitet.

Det andet interessante studie i Thomas P. Gunnarssons ph.d.-afhandling ser på, hvordan intervaltræning i løbet af fem uger påvirker et hold af 2. divisions-fodboldspillere, der træner og spiller kamp fem gange om ugen.

Læs også på Videnskab.dk: Motion giver mænd en ekstra gevinst

I det første studie var deltagerne cykelryttere, der alle har trænet i mange år og har et kondital på omkring 60. De trænede typisk 4-6 gange om ugen og kørte gennemsnitligt 211 kilometer på en uge, fortæller Thomas P. Gunnarsson til Videnskab.dk.

Resultatet viste, at cykelrytterne blev både bedre til at sprinte og køre tidskørsel af at dyrke intervaltræning, og de fik en højere iltoptagelse. Gennemsnitligt forbedrede cykelrytterne sig mellem tre og fire procent.

- Det lyder måske ikke af meget, men det er det, når deltagerne i forvejen er i så god form. Hvis for eksempel en 10-kilometer løber forbedrer sig med tre procent, så svarer det til, at han løber ét minut hurtigere, hvilket de fleste supermotionister vil give mig ret i er en ret stor fremgang, siger forskeren.

Læs også på Videnskab.dk: Motion gør dig mere sund end et vægttab

I det andet studie med fodboldspillerne brugte forskerne en såkaldt yoyo-test (også kendt som bip-test) til at teste spillerne. Resultatet viste, at 6-9 gange 30 sekunders sprintintervaller med tre minutters pause imellem gav en gennemsnitligt forbedret yoyo-test med over 10 procent.

- Syv af spillerne fik også taget muskelbiopsier og lavet løbebåndstest, og vi kunne se, at deres løbeøkonomi blev bedre på de fem uger. Efter intervalperioden brugte de altså mindre ilt på at løbe ved samme hastighed. Typisk ser man, at fodboldspillere har en præstationsnedgang hen over sæsonen. Så det, at vi kunne gøre dem bedre undervejs i sæsonen, var et signifikant fund, fortæller Thomas P. Gunnarsson.

Læs også på Videnskab.dk: Kvindefodbold er bedre motion end løb

Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål, når det gælder intervaltræning – spørgsmål, som Thomas P. Gunnarsson og hans kollegaer på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet arbejder videre med.

- Det, jeg kan sige lige nu, er, at effekterne af at gøre det her er klare, men der er stadig meget, vi ikke ved, siger forskeren.

Andre artikler på Videnskab.dk:
Hvorfor bliver fingre rynkede af vand?
Hør en vingummibamse skrige
Kan man omvende en bøsse med elektroder i hjernen?