Læs Chris' klumme, som denne gang sætter fokus på socialt samvær og fællesskab i hverdagen. Det er nemlig kilden til glæde og lykke for mennesket.
Vi ved ikke, hvornår mennesker begyndte at kunne tale sammen. Men vi ved, at det ændrede, hvad det vil sige at være menneske.
Som ingen anden art kan vi dele tanker, følelser, ideer og viden. Det har været helt afgørende for vores muligheder for teknologiske fremskridt. Vi har kunnet lære og lære fra os og bære vores viden videre til andre. Det har også forstærket vores glæde ved og afhængighed af tætte forbindelser til andre. Menneskeheden er ikke et ‘jeg’, men et ‘vi’.
En af de største drivkræfter, vi har, er at forbinde os til andre. Tænk på transportrevolutionen, hvor meget vi har glædet os over at kunne blive forbundet mere hurtigt og effektivt med andre. Fra hesten til skibet, jernbanen, bilen, flyet … jeg har i denne uge været både i Grønland og Spanien, vi er forbundet i verden som aldrig før. Eller tænk på de sociale medier - på under ti år er vores digitale netværker og venskaber og forbindelser eksploderet.
Meningsfulde relationer er det vigtigste i vores liv. Det viser mange undersøgelser. Det er formentlig også en vigtig del af forklaringen på, at danskerne gang på gang er blandt verdens lykkeligste folkeslag. Vi har tradition for stærke fællesskaber og for at stole på hinanden. På arbejdspladsen er vi mere kolleger end konkurrenter, vi arbejder sammen for et fælles mål, og det er der en stor glæde og tilfredshed i. Det giver vores arbejde og liv mening.
Vi er dybt afhængige af hinanden, og selv om den teknologiske udvikling i vores moderne verden har gjort det muligt for mange at klare sig på egen hånd, mistrives langt, langt de fleste af os, hvis vi kun har os selv. No man is an island. Det er ikke et tilfælde, at man isolerer fanger for at få dem til at bryde sammen, og at isolation kan føre til alvorlige psykiske sammenbrud.
Når følelsen af ensomhed er så ubehagelig, er det, fordi den er et advarselstegn på linje med, at vi føler os sultne. Det er hjernens signal om, at ‘hey, buddy - du har brug for andre mennesker’, lige som sult er et signal om, at nu skal du have noget mad. Det er en overlevelsesmekanisme - det har været ekstremt farligt for vores forfædre at være alene og isoleret.
Det er ikke fysisk truende på samme måde i dag, men vores hjerne ser stadig ensomhed som en faresituation og skruer op for en masse mekanismer, som gav mening på savannen, men som gør os syge og ulykkelige, hvis ensomheden bider sig fast. Groft sagt kan man faktisk dø af ensomhed.
Derfor kan jeg også være bekymret for det fokus, som de senere år er kommet på det enkelte individ. Vi må ikke tage vores fællesskaber for givet. Vi har brug for at pleje og værdsætte dem. Og vi har brug for at pleje vores empati, vores evne til at sætte os i andres sted, to be the other person.
Det er et af menneskets helt basale behov at være en del af et fællesskab. Det må vi aldrig undervurdere eller nedprioritere.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Vi ved ikke, hvornår mennesker begyndte at kunne tale sammen. Men vi ved, at det ændrede, hvad det vil sige at være menneske.
Som ingen anden art kan vi dele tanker, følelser, ideer og viden. Det har været helt afgørende for vores muligheder for teknologiske fremskridt. Vi har kunnet lære og lære fra os og bære vores viden videre til andre. Det har også forstærket vores glæde ved og afhængighed af tætte forbindelser til andre. Menneskeheden er ikke et ‘jeg’, men et ‘vi’.
En af de største drivkræfter, vi har, er at forbinde os til andre. Tænk på transportrevolutionen, hvor meget vi har glædet os over at kunne blive forbundet mere hurtigt og effektivt med andre. Fra hesten til skibet, jernbanen, bilen, flyet … jeg har i denne uge været både i Grønland og Spanien, vi er forbundet i verden som aldrig før. Eller tænk på de sociale medier - på under ti år er vores digitale netværker og venskaber og forbindelser eksploderet.
Meningsfulde relationer er det vigtigste i vores liv. Det viser mange undersøgelser. Det er formentlig også en vigtig del af forklaringen på, at danskerne gang på gang er blandt verdens lykkeligste folkeslag. Vi har tradition for stærke fællesskaber og for at stole på hinanden. På arbejdspladsen er vi mere kolleger end konkurrenter, vi arbejder sammen for et fælles mål, og det er der en stor glæde og tilfredshed i. Det giver vores arbejde og liv mening.
Vi er dybt afhængige af hinanden, og selv om den teknologiske udvikling i vores moderne verden har gjort det muligt for mange at klare sig på egen hånd, mistrives langt, langt de fleste af os, hvis vi kun har os selv. No man is an island. Det er ikke et tilfælde, at man isolerer fanger for at få dem til at bryde sammen, og at isolation kan føre til alvorlige psykiske sammenbrud.
Når følelsen af ensomhed er så ubehagelig, er det, fordi den er et advarselstegn på linje med, at vi føler os sultne. Det er hjernens signal om, at ‘hey, buddy - du har brug for andre mennesker’, lige som sult er et signal om, at nu skal du have noget mad. Det er en overlevelsesmekanisme - det har været ekstremt farligt for vores forfædre at være alene og isoleret.
Det er ikke fysisk truende på samme måde i dag, men vores hjerne ser stadig ensomhed som en faresituation og skruer op for en masse mekanismer, som gav mening på savannen, men som gør os syge og ulykkelige, hvis ensomheden bider sig fast. Groft sagt kan man faktisk dø af ensomhed.
Derfor kan jeg også være bekymret for det fokus, som de senere år er kommet på det enkelte individ. Vi må ikke tage vores fællesskaber for givet. Vi har brug for at pleje og værdsætte dem. Og vi har brug for at pleje vores empati, vores evne til at sætte os i andres sted, to be the other person.
Det er et af menneskets helt basale behov at være en del af et fællesskab. Det må vi aldrig undervurdere eller nedprioritere.
