De er blevet sensommerens store modekrig i USA: Cargo shorts. Nu slår de hårdt trængte buksemænd igen og tvinger tilsyneladende modepolitiet på retræte.
De har besejret det tyske Afrika Korps og sendt japanerne hjem til Japan. Men godt 70 år efter Anden Verdenskrig har de mødt en ny fjende: Modepolitiet.
Vi taler om lange, posede shorts med store lommer - cargo shorts. De begyndte som en del af den allierede uniformering under krigen, og så blev de i 1990erne en stor mandeting, og nu er pokker så løs.
I USA er der i medierne og de sociale medier udbrudt en regulær cargo-krig, som har indrulleret bl.a. Wall Street Journal, Cosmopolitan, Washington Post, Mashable og The Weekly Standard. Borgmesteren i Boston er blevet set i bukserne og konfronteret med dem, og produceren Judd Apatow har også fået en påtale af den gode smag, og nu går det så fra skyttegrav til -grav.
Hvorfor egentlig?
Ja, det spørgsmål er den evige dreng i »Kejserens nye klæder,« når vi taler om mode - hvorfor - men lad os bare lade som om, at det er vigtigt.
Det begyndte med en kort nyhed i business-medierne i sidste uge. Amerikanerne køber hvert år cargo shorts for 700 mio. dollar, men for første gang i en halv snes år var salget af dem faldet, oplyste markedsanalysefirmaet NPD Group. Derefter fulgte den artikel, som begyndte det hele: Wall Street Journal skrev en historie med rubrikken »Pæne cargo shorts! Du sover på sofaen i nat.«
Avisen talte med en række kvinder, som skulle stresse sig gennem en tilværelse med en mand, som elskede cargo shorts. En af kvinderne havde allerede konfiskeret 14 shorts og smidt dem ud, og nu havde manden skjult sit sidste par og holdt stand, og en anden kvinde havde mobbet sin mand til at køre tilbage til tøjforretningen med et par cargo shorts, som han lige havde købt.
Artiklen opregnede også, hvordan golfklubber i de senere år har nedlagt forbud mod cargo shorts, og hvordan en britisk avis havde beskrevet dem som »en ydmygelse for enhver mand over 21 år. De burde ikke kunne købes uden at vise fødselsattest.«
En professor, som har skrevet sin ph.d. afhandling om cargo shorts, kom på banen. Han kunne fortælle, hvordan kæder som Abercrombie & Fitch i 1990erne gjorde de gamle uniformsbukser til et hit - det handlede om postmodernisme, hyperrealitet og funktionalisme, sagde han, og det var uden tvivl, hvad teenagerne spurgte efter, når de kom ind i forretningerne.
Men teenagerne fra dengang er nu blevet ældre og vil ikke give slip, sagde han til bl.a. NPR, og det skaber det nuværende sammenstød mellem vane og smag.
Betydningsfulde amerikanske mænd, bl.a. professor Dan Drezner, skrev et j'accuse mod alle, som ville tage bukserne fra ham. Det er slemt nok med Donald Trumps kandidatur, skrev han i Washington Post. »Men for kærligheden til Gud, lad os ikke gøre det værre ved at eliminere cargo shorts. Benklæder, som var med til at besejre Hitler, bør aldrig gå af mode.«
Cosmopolitan kæmpede på den modsatte flanke. Bladet var ikke overbevist om, at en mand med cargo shorts var værd at samle på, og på sin website kørte Cosmopolitan et billedgalleri af mænd, som skulle have ladet være, bl.a. præsident Obama, Liam Hemsworth og Zac Efron.
Så betændt blev det, at den journalist, som begyndte det hele, til sidst måtte på banen igen. Nicole Hong skrev i Wall Street Journal, at hun havde modtaget hjerteskærende mail fra mænd, som følte sig sendt ud på den yderste fjernremise, og hun optrykte passager af mændenes fostersammenkrøbne klager. En af dem var et mesterværk af passiv-aggressivitet »Jeg har gået med cargo shorts i årevis, fordi jeg kan have mobiltelefon, tegnebog og nøgler i lommerne. Nu har jeg tilsyneladende endnu mere at føle mig underlegen over. Hav en god dag.«
Hun beskrev, hvordan hendes artikel var blevet en varm kartoffel i parforhold - kvinden havde sendt artiklen til manden, manden gik i spontan selvantændelse - og kvinden skrev tilbage og bad om hjælp. Artiklen var i forholdet blevet som Basil Fawlty og krigen; ikke tale om det, ikke nævne det, og hvad nu?
Hong blinkede, udtrykte et mea culpa og begyndte at trække sine styrker tilbage:
»Bare for en god ordens skyld: jeg skrev ikke artiklen for at få mænd til at holde op med at gå med cargo shorts. I må meget gerne fortsætte med at gå med dem,« skrev hun.
Og dermed synes Holland, Nordvesttyskland og Danmark at have overgivet sig.
Cargobukserne har vundet endnu en krig.
