Supertynde modeller er trætte af at blive hånet for deres slanke former. De insisterer på, at man sagtens kan være ultra tynd og stadig være en naturlig kvinde.

Fyldige former er oppe i tiden. Modebranchen er begyndt at bruge kraftigere modeller, og den kurvede kvinde hyldes som et nyt og mere ægte kvindeideal. Men nu går flere ultratynde supermodeller til kamp for retten til at være slank som et siv.

En af dem er den spanske supermodel Blanca Padilla. Hun slog et slag for de tynde kvinder, da hun for nylig blev interviewet tv-programmet Al Rincon på den privatejde spanske tv-station Antena 3.

»Folk forstår somme tider ikke, at det er lige så krænkende at blande sig i, om en person er overvægtig, som at blande sig i, om en person er undervægtig. Specielt når alt ens arbejde drejer sig om det,« sagde hun i interviewet.